Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1 NORDLANDS AMT.
af en tversprække, der er for bred fil at hoppes. Man er ofte
nødt til at gaa langt tilbage for at komme over paa en anden
ryg, hvor dog det samme kan hænde. Sprækkerne forgrener sig
vifteformig nedover.
Den nedre ende af Svartisens bræer har, som de gamle
moræner viser, trukket sig tilbage; til andre tider er de gaaet
frem. Sagnet blandt befolkningen i Rødø og Melø beretter efter
Rekstad, at den største af isbræerne i Holandsfjord skal have
rykket frem og begravet en gaard ved navn Storsteinøren, og
dette sagn er sikkerlig rigtigt. I en protokol i rigsarkivet,
som hører til det ikke endelig approberede matriknleringsværk
under Fredrik den 4de, heder det i en forretning, som holdtes
paa Melø i Rødø thinglag i mai 1723, om Storsteinøren:
«Stor-stenøer gandske af Iisffieldet udtaget, hvorfor den af Matr.
ud-slettis.»
Om nabogaarden Fonnøren heder det: «Funøren Beskadiges
daglig af Elv og Iisfloed.» Denne sidste gaard flk derfor ogsaa
sin skyld nedsat med 1 pd. og 12 m$.
Den gaard, som kaldes Funøren, er matrikulens Fonnøren,
ogsaa kaldt Ænnen og ligger under Engenbræen. Den var øde
i 1723.
Heraf sees, at endnu i vaaren 1723 var bræen i
fremrykning, og ødelæggelsen af Storsteinoren maa følgelig have fundet
sted kort forud. Traditionen siger, at det var om sommeren paa
den tid, man skulde til at skjære kornet, bræen begrov gaarden.
Det ligger da nær at henlægge begivenheden til sommeren 1722;
ihvertfald maa den have fundet sted mellem 1720 og 23.
Den gaard i Rødø herred, som nu heder Storsteinøren. og som
ogsaa kaldes Tølløken, kan efter den beliggenhed, den har, ikke
være samme gaard som Storstenoren, der i 1723 angives at være
odelagt af isfjeld. Den sidste maa have ligget inderst i
Holands-fjorden under Engenbræen, men efter gaardens undergang er maaske
navnet flyttet hid.
Storsteinøren skal have ligget ved bunden af en bugt
nedenfor enden af Engenbræen. Det heder, at da denne gaard
forsvandt, overførtes dens navn og nummer i matrikulen paa en
plads ude ved Skarsfjord, som ved den tid skyldsattes. Bræen
har først været langt tilbage, derpaa rykket frem og begravet
gaarden.
Der fortælles efter Rekstad. at bræen omkring 1803 naaede
helt til sjøen, og at den stadig har gaaet tilbage. I begyndelsen
af det 20de aarhundrede naaede den betydelig længere frem
end nu.
Vargas Bedemar, som var ved bræen omkring 1812, omtaler,
som nævnt, at der var 7 moræner foran bræen. Han siger da,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
