- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
134

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

11(1

NORDLANDS AMT.

ogsaa er kaldt Nordvestre Sulitelma, ligger Vardetoppen, 1 722 m. med
trigonometrisk varde; Vardetoppen er ved en smal, neppe farbar
eg forbundet med Stortoppen.

2l/a km. nord for Stortoppen ligger den 1 483 m. høie
Duoldagopcokka og atter l1/* km. nordvest for denne ligger
Sorjus-cokka, 1 702 m.

Alle disse tinder ligger paa bræens vestkant i retning fra
nord til syd.

4Vs km. i øst for Stortoppen, og skilt fra denne ved
Sulitelmabræen, ligger Sulitelmas høieste top. som tillige er
Nordlands høieste top, 1914 m. høi. Fra denne top og til grændsen mod
Sverige er det 0.9 km., og paa den anden side af grændsen, i Sverige,
2Va km. østnordøst for Sulitelmas høieste top, ligger Kaissekets-cokka.
udtales Gaisegec-cokka, 1 879 m., ogsaa kaldt det Svenske Sulitelma.
Et par navnløse tinder ligger nordvestlig for den høieste
Suli-telmatop; den ene, 1 787 m., ligger 1km. mod nordvest for
høieste Sulitelmatop, og den anden, 21/a km. vestnordvest for
samme høieste top, er 1 717 m.

Alle de her nævnte tinder er enten delvis eller helt omgivet
af is, og fra isen gaar der bræer ned mellem de nævnte toppe.
Særlig den søndre eller sydøstre del af bræen, der som før
omtalt kaldes Salajiekija, er stor. Wahlenberg ansaa den for den
største bræ i Norge og Sverige, hvilket den imidlertid
ingenlunde er.

Fra den nordøstre side af Loamejavrre gaar det steilt mod
nordøst opunder Sulitelmaplateauets afhang. I en lioide af
omtrent 900 m. o. h. ligger her Salajiekijas iskant. I flere
afsatser gaar isen ned mod højfjeldsplateauet over Loamejavrre, og
her er i isen paa disse afsatser talløse spring eller spalter i de
forskjelligste retninger. Isen ender nedad i en temmelig steil
vold. Isen synes at have en mægtighed af flere hundrede fod.
Sulitelmagruppens forskjellige tinder stiger mørke og nøgne op
over det umaadelige ishav. Iskanten kan følges en halv mil i
sydøstlig retning ned mod et dalføre, Lairovagge, der aabner sig
mellem de lavere aasdrag Labba, 1 216 ni., og Lairo, 1 180 m. o. h.,
og fører ned til sjøen Pieskejavrre paa svensk side. Isen ender
omtrent der, hvor høifjeldsplateauet muler Sulitelma gaar over i
Lairovagge lige ved rigsgrændsen i en høide over havfladen af
820 m. Langs denne en halv mil lange iskant ligger der
mægtige morænevolde med en høide af 7—8 m. og med en bredde
paa 12 m., paa sine steder opimod 60—70 m. Over længere
strøg ender isen med temmelig svagt skraanende flader, og disse
er hyppig gjennemsatte af kløfter, der stryger lodret mod
iskantens eller morænevoldens længderetning. Nede mod enden af
isen kan disse have en bredde af 2—3 m. og med indtil 18—20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free