Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
hjorne, og de ender i 900 og 950 m.s høide. Den vakreste af
alle Frostisens bræer, som gaar ned mod vest nordenfor disse
to andre bræer, er over 1 km. bred, ligger i en liden
dalsænkning og naar ned i et vand, som kaldes Isvatn, omtrent 750 m.
o. h. Den 24de juli 1906 var den nedre del af bræen ganske
bar, og den endte ude i vandet med en lodret væg, 20 m. hoi
over vandfladen. Længere ud paa sommeren falder is ned fra
bræen, og vandet er da fuldt af svømmende isstykker. Til denne
bræ kan man let komme fra Raandalen. Sydøst for Raanvasbotn
er der ogsaa en forholdsvis stor bræ, og den ender i 850 m.s
hoide. For sne kunde det ikke sikkert sees, om denne bræ hænger
sammen med selve Frostisen. Maaske er det en bræ, som faar
tilførsel af is fra et eget omraade, skilt fra Frostisen. Udover
den steile skraaning syd for Reintind hænger en større bræ, som
sees fra Skjomenfjord. Denne bræ har store ende- og
sidemoræner, og den holder paa at rykke frem over endemorænen.
Det er den eneste af Frostisens bræer, som synes at vokse. Den
ender i vel 650 m.s høide.
Den mærkeligste af Frostisens bræer er den, som gaar mod
øst ned i Skjomenfjord som en faldjøkel. Gaarden Frostis ligger
lige indunder bræen og er mod syd, vest og nord omgivet af
stupbratte fjelde. Isen sees fra fjorden som en 2 km. lang
sammenhængende væg. Paa tre steder falder der eller raper
der is, som de siger. Det ene sted, hvor isen styrter ned, er
længst i nord, ligger ret vest for husene paa gaarden Frostis.
Isen i høiden gaar her længere ned end noget andet sted i denne
egn, nemlig til 475 m. o. h.; her paa østskraaningen af fjeldet
er isen beskyttet mod solen. Paa dette nordlige sted raper dog
kun mindre ismasser ud. 1.5 km. længere ind i fjorden kommer
de største ismasser ned, og det sted kaldes Storrajjet. Endnu
Vs km. længere ind ligger Litlerapet, hvor der en sjelden gang
ramler lidt is udover. Begge disse rap udgaar i en høide af
1 000 m., og isen ramler helt ned til sjøen. Dette er det
sydligste sted i Norge, hvor bræis naar ned til havet. I Storrapet
pleier der at falde is en gang om dagen, men der kan ogsaa
gaa flere dage mellem hvert rap. Andre dage igjen kan man
høre drøn af faldende ismasser stadig eller næsten uafladelig;
Hoel talte saaledes paa en varm dag 6 mindre skred paa 2 timer.
Naar isen brækker løs fra kanten, hores det forst som et
miner-skud, og saa folger, ved de større rap, en tordenlignende larm,
der forplanter sig milevidt. De nedfaldne ismasser danner nede
paa den flade strand ved sjøen en iskegle af store dimensioner,
Fra sjøen ser den liden ud; men klatrer man op paa den, mærkes
det nok, at det er drøit op til det høieste af isen. Det er ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
