Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
tind paa kartet), 1 442 m., syd for isen, samt Kongsbaktind, 1 573
m., Sandviktind, 1 450 m., og mange flere ost for Skjomenfjord
er der en vidunderlig udsigt. Videst ser man vistnok fra
Mær-aftesfjeld. Mod øst er der mest fjeldvidder med mange indsjøer,
og bortenfor disse ligger en række boie svenske toppe, deriblandt
Sveriges høieste top Kiebnekaise længst i syd. Kiebnekaise
betyder kjedeltinden. Nordlig sees et dalføre fra Elvegaard i Skjomen
til Abisko ved Torne Träsk. Man ser omegnen af Sjangeli
kobbergruber straks øst for grændsen. Mod syd er udsigten videre. I
forgrunden det høie grændsefjeld Storrita og Sitasjavrres store flade.
Øst, vest og syd for denne indsjø breder sig Laplands svære flade
fjeldmarker, hvor mange svenske flytfinner holder til med sine
rensdyr om sommeren. Vand i vand ligger bortover vidden.
Ogsaa mod syd ender udsigten med en række kneisende toppe
med store bræer mellem. Det er vistnok fjeldene omkring
Sarek-éokka, en af Sveriges høieste toppe. Mod vest har tjeldene et
andet præg. Nær indpaa ligger Tysfjordens vilde alper, og den
ubestigelige Stedtind er let kjendelig. Længere ude kommer
Vestfjorden og ytterst ude hele Lofotvæggens tinderække. Mod nord
ligger hele Frostisen med Reintind længst i nord.
I Ankenes herred er der flere bræer foruden P^rostisen. Paa
østsiden af den 1200 m. høie Raankjeipen ligger der en liden
bræ, omtrent 0.3 km.2 stor.
I Kongsbaktinderne, 1 576 m., paa østsiden af Skjomenfjord
ligger der bræer i botnerne mod nord, mod vest og mod øst.
Fladeindholdet af disse er mindst 2.5 km.2
I syd for Sildvik station paa Ofotbanen, omtrent 4 km. syd
for stationen, ligger en bræ, som lieder Blaaisen; den høieste top
her ligger i en høide af 1 485 m. o. h., og dels paa fjeldryggen,
dels i botner ligger her ikke helt ubetydelige bræer, hvis samlede
areal er mindst 10 km.2
I øst for Blaaisen og vest for røs no. 265 ligger en 1 384
m. høi top, Kjedeldalsfjeld, med en større bræ paa ostsiden og
en botn paa vestsiden. Det samlede areal er mindst 5 km.2
Nordvestlig for røs no. 268, nær grændsen mod Tromsø
amt, gaar en bræ fra Nævertind ned i Isvatn, der ligger H74 m.
o. h. Nævertinden er 1 424 m., og bræen strækker sig næsten
fra toppen ned i Isvatn og gaar ud i dette vands vestside med
en længde af 1 Vs km. Arealet er 5 km.2
Nordvestlig for Isvatn ligger paa grændsen mod Bardo i
Tromsø amt lst ind, 1463 m . og Sne tind, 1 387 m., begge med
bræer, hvoraf den største del ligger i Tromsø amt.
Vestlig for Snetind, paa grændsen mod Ibbestad, ligger
Rævtind, 1 450 m., med bræer paa sydsiden. Arealet af disse er
i Ankenes herred 2.5 kiil.2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
