Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NATURLIG BESKAFFENHED.
1(17
langt ned. I botnerne paa Østvaagø kan stadige fonner og
bræer ligge lavt. Bræen, hvorfra Eiteraaen i Vaagan kommer
med udløb i Øihellesund, naar ned til henimod 150 m. o. h.,
og bræerne i botnerne paa Østvaagø og vestlig paa Hinnø naar
ned til 300, 400 og 500 m.o.h
Overalt i Lofoten bliver snefonner liggende i enkelte botner
og kløfter aar efter aar, fordi sneen fyger sammen i store
masser fra det omliggende land. I Lofoten, hvor regn- og
snemængden er stor i høiderne, og hvor sommervarmen er ringe,
danner der sig snefonner i ringe høide over havet, og der
bli-" ver smaabræer, hvor fjeldet ikke naar stort over 900 m. o. h.
Længer ost synes botnbræerne som regel at ligge hoiere end i
Lofoten og Vesteraalen.
Fjeldene i Bindalen er i regelen i en høide af 800—1000
m. fulde af sne ogsaa om sommeren. Sneen ligger ofte over
fra aar til andet i nordskraaningerne og østskraaningerne samt i
mindre dale, kløfter og revner. Fjelde, som længe er
snedækkede, er: Snefjeld, Nordre Snefjeld og Kvitdalsfjeld. Nysne falder
ofte i fjeldene i august maaned. I regelen kan man sige, at i
høider paa 1000 m. er store flader dækkede af sne i den
østlige del af amtet, og i det hele synes den høide, hvori sne samler sig,
at sænke sig mod vest. Saaledes regnede Wahlenberg
snegrænd-sen i Kjerringø til 884 m., paa Snlitelmas vestside til 1 039 m.
og paa østsiden til 1 073, medens den i Sverige ved
Luotok-bræen, 80 km. fra Sørfoldenfjord, efter Svenonius er 1 366 og ved
Skuorkibræen, 95 km. fra Sørfoldenfjord, er 1 443 m.
Snegrænd-sen, forsaavidt man vil forsøge at beholde dette begreb, synes
at sænke sig 2—3 m. for hver km., man kommer nærmere havet.
Geologi.
I Nordlands amt har der reist mange geologer, og der er et
stort materiale samlet om landets bygning.
Her skal først nævnes Leopold von Buch, som reiste i Norge
1807 og 1808; Vargas Bedemar var i Norge i 1810, 1811, 1812
og 1814, og kom ligesom von Buch helt til Finmarken.
Bergmester H. C. Strøm reiste i Nordland i 1824 og 1827, professor
B. M. Keilhau opholdt sig i Finmarken og Nordland i 1827 og
1828 og var der senere i 1855. Det første geologiske kart over
det nordlige Norge ledsager hans Gæa Norvegiea, der udkom i
aarene 1838—50.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
