Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
Den geologiske undersøgelse af det nordlige Norge begyndte
i 18(jti under ledelse af bergmester Tellef Dahll og fortsattes til
1879 med reiser af overstiger T. Lassen og direktør O. A.
Corneliussen og flere. Undersøgelsen udgav et kart over det
nordlige Norge, det vil sige Tromsø stift, i maalestokken 1 :1 000 000.
En samling af iagttagelser fra dissse reiser er offentliggjort
i «Det nordlige Norges geologi», 1893, udgivet af den geologiske
undersøgelse af dr. H. Reusch.
Toldkasserer Karl Pettersen har foretaget vidtløftige
geologiske reiser og har i løbet af aarene 187li—89 offentliggjort
karter og beskrivelser af store dele af amtet.
Fra 1891 er der af deltagerne i den geologiske undersøgelse,
professor J. Vogt og adjunkt J. Rekstad, offentliggjort en række
geologiske arbeider, saaledes af Vogt «Salten og Kanen 1891,
«Dunderlandsdalens jernmalmfelt» 1894, Norsk marmor» 1897,
«Søndre Helgeland» 1900.
Af Rekstad er der Beskrivelse af kartbladet Vestfjorden
og kartbladet Dønna 1904. Desuden er der forskjellige andre
arbeider af direktør J. P. Friis, clr. H. Reuscli, cand. real. Hoel
og flere. Hertil kommer Hellands iagttagelser i Lofoten og
Vesteraalen 189<>.
Nedenfor skulde da forsøges at give en oversigt over amtets
geologi, bygget paa de ovenfor nævnte iagttagelser. Hvor meget
der her bør medtages, er vanskeligt at afgjøre; men landets
form, dets bebygning og dets dyrkbarhed, dets nyttige mineraler
og malmer er i aller høieste grad betinget af landets geologiske
bygning og af bergarterne, saa oversigten bør ikke blive altfor
mager, og amtet er stort.
Det taste fjeld. De stenarter, som sammensætter det faste
land i Nordlands amt, er dels laggelte, dels er det bergarter,
der ikke ligger i lag. Til de lagdelte bergarter horer forst de,
der ansees som jordens ældste; denne lagrække er sammenfattet
under benævnelsen grundfjeldet eller ur formationen, og bergarterne
lier er gneis, kvartsit, glimmerskifer, hornblendeskifer. Lagrækken
kan ogsaa kaldes den gamle gneis. Over disse lagrækker og yngre end
disse ligger en lagrække, hvori glimmerskifer med kalksten eller
marmor, hyppig optræder, og den er derfor benævnt
glimmerskifer-marmor-rækken. Men nu optræder paa mange steder, liggende over denne
glimmerskifer-marmor-formation og yngre end den, en lagrække af
gneisbergarter; den kunde kaldes den yngre gneis. Forskjellig
fra glimmerskifer-marmor-formationen antages ogsaa en
skiferformation at være, hvilken efter det sted, hvor den forekommer,
kaldes Sulitebna-skiferen.
Saa endelig er der paa et lidet felt paa Andøen en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
