Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11(1
NORDLANDS AMT.
I selve Bjellaaclalen, ved den anden fjeldstue, og videre
længere mod nord, til forbi den tredje fjeldstue, er et mægtigt
kalksten- eller marmordrag til henimod Store Bjellaavatn. Paa
vestsiden af dette vand er et betydeligt granitfelt, som strækker
sig i en eller et par miles længde, til omgivelserne af femte
fjeld-stue, hvor paany begynder skifere og mægtige kalkstene, der
fortsætter frem til Rognan i bunden af Saltenfjord.
Fjordene mellem Kanenfjord og Saltenfjord gaar mod ost ind
imod hoit og vildt land, der i Svartisen og dens udliggere er
dækket af is og fonner. Svartisen naar helt fra egnen om
Langvatn i Kanen i nordnordostlig retning op til henimod
Beier-fjordens bund. Opigjennem Beierdalen hænger den blaablinkende
udover dalens vestside mellem de bratte fjelde, og paa den anden
side skyder den, som før omtalt, sine mægtige arme endog helt
ud i havet, som i Holandsfjorden.
I øst og syd for Svartisen optræder
glimmerskifer-marmorrækken i Mo. Stribet granit, mest rodlig, er der i et stort
felt mellem Sjonenfjord og Melfjord i Kødø og Melø herreder. Paa
flere steder ligger der midt indimellem graniten felter af
glimmerskifer, kvartsit og noget krystallinsk kalk, saaledes paa halvøen
mellem Melfjorden og Sørfjorden og mellem gaardene Ørneset
og Gjerset paa fastlandet i nordøst for Melø. Mellem disse
dukker et lidet felt af olivinsten og ensiatitfels lige ude ved
kysten. Enstatiten viser flere steder overgang til asbest.
Nærmere mod Ørneset i syd gaar bergarten mere og mere over til
olivinsten, som i den bratte fjeldvæg længst i syd er ganske ren.
Granit har ogsaa stor udbredelse i de høieste tinder i og
omkring Svartisen, som Snetind og i Høgtuva. Større dele af
landskaberne mellem disse fjorde bestaar ogsaa af
glimmerskifer-marmor-lagene samt af gneis.
Ved Segelfor i Kødø paa nordsiden af Tjongsfjorden
forekommer hvid kalkspatmarmor i en aas ved havet; marmoren
gaar gjennem aasen i en længde af ca. 500 m. Paa gaardene
Tjong og Kila i Rødø er der marmor.
I Kunna, det langt fremspringende forbjerg mellem Melø og
Gildeskaal herreder, sees mægtige lag, vistnok gneis gjennemsat
af granitgange. Fjeldrækken ud mod kysten i Gildeskaal viser
mægtige lag, og her optræder som i Sandhornet maaske en lavere
gneis, saa glimmerskiferformationen og i høiderne atter en gneis
eller granit.
Leopold von Buch skriver om fjeldene her fra Kunna mod
nordost: «Fjeldene ved Vigdel (gaard i Gildeskaal paa fastlandet
sydøst for Fuglø) bestaar af glimmerskifer, ikke af gneis. Ikke
alene den i masse tilstedeværende glimmer og mangelen paa
feld-spat viser dette, men ogsaa de mange granater, som er blandet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
