- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
170

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

.NORDLANDS AMT.

stor udbredelse i Vesteraalen. Lofoten og dele af Vesteraalen er
saaledes ikke fortrinsvis granitland, ialfald ikke for den
væsentligste del, men et gabbroland. Gabbroen i Lofoten kan staa
med steile styrtninger og har stor modstandsevne, saa den
reiser sig i dristige former, pigger tinder og naale.

Keilhau betegner paa sit kart Lofoten og Vesteraalen som
bestaaende af gneis og granit, undtagen et belte tvers over
Andøen, som er glimmerskifer med kalksten. Dette er en
marmor-førende strækning omkring Dverberg kirke.

Bergmester Dahll ytrer om bergarterne i Lofoten og
Vesteraalen: Lofoten og Vesteraalens store øgruppe, ligefra Røst til
Hinnø samt Andø, bestaar især af granit og andre eruptive
bergarter. Saaledes er seet syenit i Digermulen og gabbro i flere af
Andøens fjeldtoppe.

Paa den geologiske undersøgelses kart er Lofoten og
Vesteraalen betegnet som bestaaende af granit med enkelte mindre
felter af grundfjeldets bergarter.

Karl Pettersen resumerer sine iagttagelser saaledes: Lofotens
og Vesteraalens fjeldgrund er for det væsentlige bygget af haarde
gneisartede skifere i hyppig veksling med eller i overgang til
gneisgranit og renere granit.

I overensstemmelse hermed aflægger han den største del af
oerne som granit. Gabbroen eller dens store udbredelse synes
efter dette at have undgaaet de ældre iagttagere, eller de har
ialfald betegnet landet som gneis og granit, om det end er
erkjendt, at bergarten paa sine steder ikke er granit, som Dahlls
opgave syenit i Digermulen, og Pettersens augitsyenit ved
Reine og gabbro paa Sunderø. Gneisbergarterne forekommer paa en
paafaldende maade paa en del af de lettest tilgjængelige steder.
Svolvær f. eks. ligger paa gneis, men hoiderne omkring er en gabbro
eller labradorsten. Kabelvaag ligger paa gneis, men gaar man
et par minuters vei til Kirkevaag eller op paa Høljenakken,
træffer man gabbro. Henningsvær bestaar paa Hjemøen af gneis,
men reiser man derfra ind under Vaagekallen, træffer man
gabbro som hovedbergart. Ligesaa træffer man paa den
frugtbare østlige del af Langøen i Sortland gneisbergarter og lagdelte
bergarter, men kommer man over paa vestsiden til de vilde
herreder ud mod havet, i Bø, Malnes, Øksnes og Langenes, saa vil
man finde gabbrobergarterne raadende i tinderne her.

Den midtre del af Moskenesø, den sydøstlige del af Flak
stadø, den sydlige del af Vestvaagø, næsten hele Østvaagø med
Store og Lille Molla og Aarsteinen. Hadseløen, den nordostre del
af Ijangø og den allervestligste del af Hinnø bestaar af
gabbro-bergarter. Omkring de store vær paa Østvaagø, Svolvær,
Kabelvaag o.s.v., bestaar fjeldene i hoiden af gabbro. Alle værene, Stam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free