Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
177
Der blev vecl boringerne fundet nogle forsteninger, ligesom
knolier af lerjernsten fandtes i dagen.
I 1874 foreslog regjeringen, at de staten tilhørende
eien-domme med de der forekommende kullag skulde sælges eller
bortforpagtes. Kulfeltet paa Andøen blev i 1892 bortforpagtet til
konsul Bolf Andvord, der stiftede et selskab til undersøgelse af
kulfeltet. Der skulde erlægges efter det offentliges valg en aarlig
afgift, enten 25 øre pr. ton af de udvundne produkter i afsættelig
form eller 2.5 pct. af disses salgsværdi paa stedet. Dette selskab
foretog boringer efter kul i 1895 og 1896, og resultatet er
meddelt af direktør Friis.
Disse boringer har vist, at der over graniten og grundfjeldets
bergarter ligger nederst sandstene med kullag og brandskifer og
ildfast ler, hvilke lag ved Ramsaa stryger mod vest og falder
mod nord. Over disse ligger en række af lag af sandsten uden
kul, og derover lerskifer med nyrer af lerjernsten.
Kullagene ligger lavest i formationen og i det hele i tre
belter, øverst kul, som kan kaldes de brune kid, saa lavere nede
kul, som kan kaldes de midtre, og lavest nede kullag, som kan
kaldes de sorte. Da lagene ved Ramsaa falder omtrent 24° mod
nord, kommer de til at ligge desto dybere, jo længere nord man
kommer; lag, som ved Ramsaa gaar ud i dagen, findes længer
nord i dybde paa omtrent 260 m.
Men disse kullag optræder ikke overalt med samme mægtighed
og samme beskaffenhed. I de midtre hul kan et sted være et lag paa
omtrent 1 m., der i et andet borhul optræder som tynde, afbrudte
striber. De sorte eller dybe kul kan i et hul være taalelig rene
med over 1 m.s mægtighed, i et andet hul 2.2 m. mægtige, men
saa urene, at de neppe kan benævnes kul.
Hertil kommer, at der, efter hvad boringerne viser, synes
at være forrykninger, der gaar i nord og syd, ligesom der efter
dr. Beusch er en forrykning mellem graniten og
juraformationen.
Ved bergmester Dahlls boringer kom man ikke helt igjennem
formationen, og der var derfor tvivl, om der ikke dybere ned
fandtes flere, maaske mægtigere lag. Af de foretagne boringer
skal etpar omtales. Et borhul nær Ramsaaelven eller
Gaards-elven og nær Daldis borhul af 1869 var 138.4 m. dybt og naaede
ned til grundfjeldet i en dybde af 136.5 m., hvilket paa dette
sted er formationens mægtighed. Længere nord er den mægtigere.
1 en dybde af 65 til 70.5 m. fandtes 3 kullag paa 0.4, 0.3
og 0.5 m.s mægtighed; disse kan kaldes de øverste brune kid;
i 86 m.s dybde var der, foruden nogle tynde lag, et kullag paa
0.9 m.s mægtighed, disse kan kaldes de midtre kul. 90 m. fra
overfladen laa her et 8 m. mægtigt lag af brandskifer eller
12 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
