Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
.NORDLANDS AMT.
tid, da der i Spitsbergens isfjorde var en med cykadeer,
naaletræer og bregner beklædt o, og paa den tid, da der fra
Amurlaudet til Ishavet strakte sig et stort, med en rig vegetation
prydet fastland, da var der ogsaa ved Norges kyst en gron o,
som var bevokset med skog af graner, palmer og brachyphyller.
De omtalte planteforsteninger tilhorer den nederste eller ældste
afdeling af Andøens lag, de som fører kul; selve kullene skulde
efter dette tilhøre brun jura. Over den ligger temmelig finkornet
sandsten med skjæl af hvid glimmer; i denne er der ammoniter,
belemniter og de andre fossiler.
I denne afdeling forekommer efter Lundström en østersart
(gryphæa dilatata), hvilken foruden i Andøens glimmerrige
sandsten er funden ved Moskva samt i det midlere Europas Kelloaiay
og Oxford; videre er fundet et par kammuslinger, en perten validus.
funden før ved Kap Agardh, Spitsbergen, og Kap Stewart paa
Østgrønland, og en pecten nummularis, før funden, foruden paa
Andøen, ved Moskva.
Høiere op i sandsteuen er fundet hager af fangarmene af
en stor blæksprut, og videre høiere op er fundet et skjæl aurelia,
keyserlingi i mængde i den glimmerfattige sandsten, eller i de
yngre lag af Andoen; den er tidligere funden i Petschoralandets
og Østgrønlands aucellalag og tilhorer Ruslands ovre volgaetage
eller Mellemeuropas kimmeridge. I lerskiferen ved Skarstein er
fundet en kammusling.
De kulforende lag paa Andøen tilhører efter dette brun jura,
og sandstenen, som ligger over, tilhører først oxford-gruppen og
de høiere liggende lag med aucella tilhorer den underafdeling,
som heder kimmeridge eller den øvre volgaetage.
Juraformationen har sikkerlig engang havt en større
udbredelse. Der har heroppe nordenfor polarcirkelen under en del af
juraperioden ligget storre landstrækninger, bevokset med nu
uddøde planter, som trængte et varmt klima. Resterne af dem
findes som aftryk efter blade og stammedele i skifer.
Senere levede i havet ammoniter, belemniter og andre havdyr.
Mærker efter istiden. Mærker efter istiden, skuringsmærker
efter is, moræner eller gamle jokelgjærder og flyttede blokke er
der i Nordland som i de øvrige dele af vort land.
Skurings-mærkerne folger fjordene, sundene og dalene; isen næredes fra
det høie land og søgte gjennem dale nedover efter de
forsænkninger, der nu er udformede til fjorde, og efter landets almindelige
skraaning. Da fjordene har forskjellig retning, bliver
skurings-stribernes retning ogsaa forskjellig, men ellers er vel retningen
mod nordnordvest den almindelige paa fastlandet, hvor ikke
fjordene har en anden retning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
