- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
185

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOI.OGI.

185

1 146) i regelen. Skraaningen hos den øvre strandlinje er
følgelig 3 gange saa stærk som hos den låve; strandlinjerne nærmer
sig derfor mere og mere til hverandre. Paa flere steder,
saaledes paa Leka i Nordre Trondhjems amt og i Vik og Brønnø,
er der ogsaa to nær over hinanden beliggende linjer; afstanden
mellem disse er i Vik og Brønnø 12, 15, 17 og 17 m.
Imidlertid er disse linjer ikke overalt saa udprægede som i Tromsø
amt og dele af Finmarken. Saa meget er sikkert, at stigningen
har været storre inde i fjordene end ude ved kysten, og den er
betydligere i fjordene i Nordland end i Tromsø amt.

Efter Bekstad er strandlinjernes og terrassernes skraaning
fra det* indre af landet ud mod havet 1:1 500 eller 0.67 m.
pr. km. for kartbladet Dønnas omraade; efter Vogt er
skraanings-vinkelen 1 : 1 097 (eller 3 minuter 8 sekunder) i Nordre Helgeland.
I Søndre Helgeland er den 1 : 1 250, 1 : 1375, 1 : 1475 (eller
ca. 2’ 45", 2.5’ og 2’ 20"). Hoiderne af de terrasser, som
ligger lavere end strandlinjerne, har ogsaa fald mod havet, men
svagere end strandlinjerne; de øvre terrasser 1 paa 2 210 eller
0.45 m. pr. km. og det midtre terrasseniveau 1 paa 3 853 eller
0.26 m. pr. km.

Efter de foreliggende maalinger og sammenstillinger skulde
skraaningen være nogenlunde som i Tromsø amt. Stigningen
skulde i Vefsen være 140 m. og saa aftagende til 94 m. paa
Vega. Der er imidlertid en del strandlinjer paa 140 m, o. h. i
Vik, som ikke passer til de her forudsatte stigninger og høider,
og der er huler med sjøskjæl, som ligger høiere end den øverste
strandlinje, saaledes som paavist af cand. real .4. Hoel.

I Aunhatten, 1.5 km. fra Langfjordens bund i Velfjorden,
eider 3 huler. Bundens høide ved mundingen er i den øverste
hule 132 m. o. h., i den mellemste 116 og i den laveste 106.
I disse huler fandt cand. real. A. Hoel boremuslinger op til
135 m. i den øverste hules tag. Disse boremuslinger er sjodyr,
der har evne til at bore huller i kalksten. 2.5 km. nordvest for
Aunhatten er der ogsaa huler, hvis bund ved mundingen ligger
185 og 179 m. o. h., og ogsaa disse huler er efter alle mærker
dannet af havet. Disse hulers hoide over havet er, som berørt,
storre end strandlinjernes i disse egne.

Efter strandlinjerne ude paa øerne, særlig paa Leka og Vega,
og terrasserne inde i landet, særlig i Vefsen og Svenningdalen,
skulde, efter Vogt og Reks tad. den øverste grændse for havet inde
ved Langfjordens bund i Velfjorden være 130 m. Hulerne inde
ved Langfjorden, den øverste hule i Aunhatten og begge hulerne
i Langskjellighatten, ligger imidlertid høiere. I den øverste hule
i Aunhatten er fundet den karakteristiske boremusling (saxicava
pholadis). Endel strandlinjer ude ved kysten i Vik og Brønnø

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free