- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
191

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GEOI.OGI.

191

Ogsaa nutildags har folk paa Tjøtta og Luro den mening, at
landet stiger; saaledes mener folk paa Tjøtta at have mærket, at
flere skjær nu viser sig bedre i dagen end tidligere. Man mener nu
ved stor fjære at kunne gaa paa et skjær, som i 1857 aldrig
saaes tørt. Paa Lurø mener folk, at et skjær, som for 10 a
20 aar siden aldrig var over vandfladen, nu er sj-nligt og bliver
stadig høiere, ligesom landet forovrigt. Sundene bliver stadig
grundere, uden at dette skyldes opøring.

Paa Bost siger folk, at smaaskjær, som nu sees til stadighed,
tidligere kun sjelden saaes over vandet. Videre siger gamle folk
paa Røst, at denne ø tidligere, naar der var stor flod, var
oversvømmet, saaledes at øen var delt i tre dele, hvilket aldrig finder
sted nutildags. Til undersøgelse af disse spørgsmaal er der paa
forskjellige steder indhugget vandstandsmærker.

Jættegryder er der paa mangfoldige steder i Nordland; der
kunde vistnok findes jættegryder paa hundreder af steder. Nogle
gryder er udarbeidede af elve, andre skylder havets bolgegang
under en høiere havstand sin tilværelse. Naar jættegryder af
og til optræder paa steder, hvor der efter landets nuværende form
ikke synes nogensinde at have kunnet gaa nogen bæk eller elv,
saa maa det bringes i erindring, at landets fonn har undergaaet
meget betydelige forandringer, saa at der paa et hvilketsomhelst
sted af landets nuværende overflade kan have flydt en bæk.

Jættegryder forekommer paa mange steder i Bindalen, saaledes
ved Fornes skraa overfor Øksningen; der er 2 jættegryder. Vel
100 m. op paa Kalvikfjeld ved Tosen er en liden jættegryde.
En større og flere mindre jættegryder er der høit oppe i fjeldet
ved Botnäalens afslutning, øst for Selfjordbotn, ca. 580 m. o. h.
Paa Kvitnesodden paa sydsiden af Indre Sørfjorden er flere mindre
jættegryder tæt ved sjøen.

Ved Terraak i Bindalen er der ved stranden 3 jættegryder,
af hvilke 2 er halvcirkelformede, lignende en kubbestol fra
Telemarken, den tredje er fuldkommen cirkelrund; de er omtrent
0.5 m. i diameter og er 0.5 til 1.5 m. dybe.

Paa sydsiden af Botnet mellem Kveinsjøen og Lysfjord ligger
flere jættegryder nær sjøen, endel er noksaa store. Alle disse
gryder er i Bindalen.

Jættegryder er der flere steder i Velfjorden herred.

I Elsaaselven i Hatfjelddalen er der en masse jættegryder.

Ved vestre ende af Græsvatn i Hemnes er antydninger til
jættegryder, men de er ikke store.

Ved Plurhei i Mo er der endel mindre jættegryder i
fjeldet. I Mo ved Blakkaagas østre bred er en række
jættegryder af forskjellig størrelse. Flere er saa store, at man kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free