Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOI.OGI.
193
stenskred og sneskred, som nedenfor omtales, er væsentlig
saadanne, som har gaaet over gaarde eller bebyggede steder og maa
kun opfattes som eksempler.
Der er oftest 2 arter af sneskred, hvis aarsager er forskjellige.
De benævnes kramskred og mjøll- eller mjødlskred. Sjeldnere er
en tredje slags skred, rendeskavl eller skridskavl.
Kramskred opstaar, naar sneen tor under hoi temperatur og
glider ud som sneras fra hustagene. Denne slags skred har oftest
sine faste, aarvisse «loiper», der er kjendt i bygderne; tager de
nye veie, er de meget farlige. Langs skredsiderne kjendes løiperne
paa sine glatskurede, jord- og vegetationslose, lysere striber i det
haardeste fjeld. Der, hvor massen tilslut har standset og 0111
sommeren eller hosten er borttoet, er enten en grønnende, træløs
svagere skraaning, skredhjell, eller der er en vel sammenpakket,
svagtheldende nr. Mange steder gaar alt skredmaterialet lige ud
i fjorden eller i det dybe fjeldvand. Da driver ofte resterne i
dagevis derefter omkring paa sjøen som storre eller mindre, haardt
æltede, smudsige og vastrukne sne- og isklumper, i Hardanger
kaldt skredklympe, indtil de smelter eller spredes af vind og strøm.
Tildels i modsætning til nijollskredene forer kramskredene
som regel ikke stærkere snerok eller lufttryk med sig. Men desto
mere tung, tordnende og alt ødelæggende er selve den styrtende
masse, og desto stærkere mærkes i vide omkredse den ved skredet
frembragte jordrystelse.
Mjøllskred kan gaa, naar temperaturen er lav og under 0°.
Mjoll, i Nordland mjell, betyder let og tør sne, og kun i koldt
veir er sneen slig. Jo koldere veiret er, desto mere uberegnelig
og vilter kan denne slags skred arte sig, selv paa steder, hvor
enhver vilde tro sig sikker. I almindelighed har dog ogsaa disse
skred sine faste loiper i skraaningernes furer og groper eller
ud over fjeldsiderne, særlig der, hvor skog ikke har fundet
fodfæste. De er sjeldnere i streng kulde og vindstille, hyppigst i
vind og stærk nedbør. De kommer langs fjeldsiderne som hvide
fossefald, indhyllet i hvirvlende snerog, hvinende og tordnende
som en orkan. Vind eller overflod af los sne paa et heldende
svaberg er den almindeligst forekommende aarsag. Foran og
sammen med dem gaar altid et voldsomt lufttryk, der kan være
forfærdelig kraftigt og ofte fuldt saa ødelæggende som selve
snemassen; de sværeste træer, huse og stengjærder etc. feies væk
som stov og straa. Man har eksempler paa, at mangfoldige tons
tunge klippeblokke af lufttrykket flyttes tvers over dalstrøg langt
op i den modsatte dalskraaning.
Jo mere tor og let sneen er, jo voldsommere og farligere
er lufttrykket. Jordvolde, stenmure, risgjærder o. lign. feies væk
og beskytter ikke det mindste mod lufttrykket. Derfor bygger
13 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
