Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
NORDLANDS AMT
Aarsagen til ndglidningerne antages for endel at skyldes
vandtilsig fra bagenfor liggende større myrer og desuden, at elven
ogsaa har medvirket ved gravninger i den bratte elvemæle. Der
foretoges paakrævede arbeider for at give elven en heldig retning
gjennem lermasserne.
Jordskjælv. Nordland hører til de egne i vort land, hvor
jordskjælv forholdsvis hyppig iagttages, om de end ikke er stærke.
Allerede Sommerfeldt omtaler, at jordskjælv er temmelig hyppige
i Saltdalen fremfor i de sydlige egne af landet. I hans tid var
der to, nemlig den 31te august 1819 og 25de januar 1823. Det
første ledsagedes af en stærk dur. Huset rystede stærkt, alt
knagede og gulvet var som i en bolgeformig bevægelse; gamle
mure faldt ned. Vandet i bækken Skipperelven, som kommer
lige ud af fjeldet, var hvidt af ler, skjont det aldrig ellers pleier
være det, og der heller ikke findes ler omkring den. To gange
siden samme dag føltes svagere rystelser. Ligesaa om natten til
2den september og 3dje september om morgenen 1819.
Jord-skjælvet i 1823 var svagere og varede neppe over 1 minut. I
slutningen af september 1814 indtraf en rystelse om natten. Den
ledsagedes ogsaa af 2 svagere næste dag. Før den tid vidste gamle
folk ikke om jordskjælv, uden at gaa en 30—40 aar tilbage i tiden.
Jordskjælvet i Nordland 31te august 1819 er et af de
stærkeste, der kjendes fra vort land. Rystelsen varede adskillige
minutter og ledsagedes af stærk dundren. Der er meddelelser
fra Saltdalen, Lurø og Hemnes; ogsaa i Stadsbygden, Frosta og endog
i Trondhjem mærkedes rystelsen, her dog svagt; mindre stød
var hyppige bagefter.
Efter Sven Nilsson havde man i 1808 og 1815 og flere aar
kjendt stærke jordrystelser paa Donna.
Efter det stærke jordskjælv i 1819 begyndte handelsmand Dass
paa Lurø i en række af aar at notere alle de smaa jordskjælv og
jordstød, han iagttog, og det viste sig da, at slige var temmelig
almindelige; saaledes noteredes paa Lurø i 1819 7 jordstød, i
1820 Ili, i 1821 4, i 1822 2, i 1823 12, i 1824 10, i 1825 (i,
i 1826 8, i 1827 26, i 1828 7 og i 1829 6 jordstød.
Paa Nesne i Helgeland noteredes i tiden fra 25de juni til 9de
juli 1871 flere jordrystelser; nogle angiver tallet til 19; i Værø
og Bøst mærkedes jordskjælv 5te august 1887; i Bodø og omegn
5te november 1887.
Paa Bødø var 9de og 14de marts 1887 jordskjælv, der
mærkedes omtrent fra polarkredsen til Tjongsfjorden; i Beieren
og Bodø var der jordskjælv 7de juni 1890.
Paa Helgeland mærkedes 13de september 1890 jordskjælv fra
Svenningdalen til Rødø præstegaard. Bevægelsen har været stær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
