- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
200

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

200

NORDLANDS AMT

er hyppige i egne, hvor gamle strandlinjer er bevaret, viser spor
af afglatning fremkommet ved havets bolger, og der er i nogle
huler fundet boremuslinger, som lever i havet, siddende i sine
smaa huller i hulerne.

I modsætning til disse huler, der optræder helt ud mod
havet og i mindre høider, kan huler i kalksten og underjordiske
elve forekomme i alle høider, men de er fortrinsvis karakteristiske
for de egne, hvor kalksten forekommer i mængde. De huler,
som skyldes havets arbeide, er udarbeidet ved den kraft,
hvormed havet kaster rullestene og fjærestene ind mod stranden, men
her kommer ogsaa vandets opløsende virksomhed ligesom luftens
til hjælp. Arbeidet folger fortrinsvis svaghedsflader i fjeldet, som
lagflader, sletter, kløfter og forrykninger, saa at hulerne fortrinsvis
er udarbeidet efter disse.

Hvis en ø har ligget saadan til, at havets arbeide har naaet
tversigjennem øen, saa fremkommer en tunnel eller et hul
tvers-igjennem fjeldet som det bekjendte hul i fjeldet Torghatten.
Der kan ogsaa i de øverste toppe i fjeldene være huler, som er
fremkomne ved den almindelige forvitring, og der kan være elve,
som gaar tilsyneladende under jorden, men som i virkeligheden
kun gjemmer sig i en ur, der er faldt ned i dens leie.

Flere af de i dette afsnit nævnte huler vilde ved
undersøgelse maaske vise sig at høre til dem, som er udarbeidede
ved elvenes oplosende arbeide.

Paa Bomsskaalas nordvestside i Bindalen, ca. 600 m. syd for
gaarden Otervik, er der to noksaa store huler. Den ene nede
ved sjøen og den anden noget høiere op. Begge gaar ret ind i
fjeldet. Sagnet nævner disse to huler som opholdssted for en
nordlandsk tyvehelt eller tyveknegt Johan Blank, og de kaldes
derfor Johan Blank-hulerne.

Nordost for gaarden Storelieil i skraaningen fra Rahbfjehl
mod Vasfjeldet er en 20 m. lang hule med svag heldning mod
nord. Omtrent 10 in. kan en mand krybe ind; men længer
indover bliver hulen for smal.

I nordskraaningen af Tjernlifjeld, syd for Fuglstad, er en
hule ca. 4 mandslængder lang, 1 m. hoi og 2 m. bred. I
bunden tilspidses den. Vandet, som siver igjennem, kommer op ca.
30 ä 40 m. længer inde i den kløft, hvori hulen ligger.

I fjeldvæggen ved gaarden Skaanvik ved Ursfjord i Vik,
omtrent 150 ni. o. h., er en stor hule med trang indgang, og paa
østre side af Skaarfjeld i Vik er en hule, som kaldes Tyvehullet,
hvor efter sagnet en røverbande har holdt til.

Paa den vestre side op for Slcaarenyaardene i Brønnø sees i
fjeldet et par huller, til hvilke der ikke er adkomst.

Hullet i Torghatten i Bronnø herred er vel den mest bekjendte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0220.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free