- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
226

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246 .NORDLANDS AMT.

Desuden indtræffer» næsten altid ved Sankthanstider koldt veir
med regn, som varer maaneden ud.

Vaaraannen begynder mellem 14de og 16de mai. Gjoken
kommer 23de til 31te mai, steinskvætten 20de til 25de mai,
sandsvalen 26de mai til 1ste juni. Birken faar i almindelighed
lov i begyndelsen af juni, undertiden i de sidste dage af samme
maaned. Heggen blomstrer i den sidste del af mai. Haren
begynder at blive graa midt i mai. I Junkerdalen i Saltdalen
kan vistnok sommervarmen stundom være generende, indtil nær
30° C., som i 1897, men selv i den bedste sommertid kan der
falde sne, som i 1899, da fjeldene allerede i begyndelsen af
august dækkedes af nysne næsten ned til trægrændsen.

Slaataannen begynder i Saltdalen sidst i juli. Skuraannen
mellem 10de og 26de august. Drager skuraannen ud i
september, da er det ikke noget godt tegn, thi da vil kornet gjerne
fryse. Høsten begynder med september. Bringebærene er da
modne. Da varer det ikke længe, før løvet gulner. Den förste
sne paa høifjeldet falder mellem 24de august og 3dje oktober.
Første sne i dalen 6te september til 2den november. Græsset
paa poteterne fryser fra 1ste til 27de september. Alt dette
gjælder Saltdalen.

Sidst i november begynder dagene at blive betænkelig korte,
idet solen kun viser sig et par timer over horizonten, og nu
gaar det stadig nedover, indtil den nordlig i amtet en vakker
dag ved middag kun stikker saa omkring halvdelen af sin
straalende skive frem, for næste dag at blive aldeles borte. Da gaar der
et suk gjennem naturen; men til erstatning og erindring kaster solen
endnu hver dag ved middagstider et rodgult lysskjær fra syd.
Denne sammenhængende morgen- og aftendæmring er mørketidens
dag. Det er saa lyst, at alt nødvendigt arbeide baade ude og
inde kan udføres uden lys. Kun paa en graaveirs- eller
uveirs-dag kan man blive nodt til at lade lampen eller talglyset brænde
uafbrudt. Der er dage, da stormen under hyl og voldsomme
tag faar stuen til at knage, og det ryster, saa man hvert øieblik
venter, at taget skal fare afsted, og sneen fyger saa tæt. at man
nødig aabner en dør, og den tager hort det for svage dagslys. Paa
en saadan dag er mørketiden uhyggelig. Men i klart veir, naar
stjernerne tindrer paa den mørke nathimmel, og maanen kaster
sit skin over de drivende hvide marker og fjeldtinder, da kan
vinternatten være vakker. Naar nordlyset i den lange vinternat
skyder flammer i hvidt, rødt, gult og grønt henover den hele
himmel, og man synes, det knitrer omkring sig, da fortjener
Haalogaland navn af de høie luers land, som det er forklaret.

Sommeren og de lyse nætter giver i ikke ringe grad
erstatning for vinterens mørke, og sommernætterne i godt veir er paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free