Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A ÅRSTIDER NE OG VEIRLIGET.
227
disse bredder bekjendt for sin farvepragt, der paa mange steder
yderligere forhoies ved den eiendommelige natur og tinderne.
Østerrigeren E. Bidder har skildret en saadan
midtsommers-nat: «Indtil henimod kl. 9 eller endnu længere er det den
sædvanlige lyse soldag, som ikke er anderledes end paa sydligere
bredder. Men nu nærmer solen sig horizonten. Skyggerne bliver
lange, de smaaskyer, som svæver paa himmelen, farves røde
ligesom tinderne. Det låve forland kommer lidt efter lidt i
skygge ligesom havfladen, undtagen paa de steder, hvor der
netop er fri udsigt mod nord. Her danner der sig langtrukne,
gyldne og kobberfarvede reflekser, som lober ud til horizonten,
hvor solen staar som en glødende kugle, men uden straaler
mellem helt, fjerne, fine, lysende skystriber. Nær ved svarer til de
kobberfarvede reflekser paa bølgernes skyggesider de
vidunderligste, dybtgrønne, blaa og sorte modsætningsfarver. Forlandet
ser sort ud, fjeldtoppene selv er glødende røde. Luften bliver
mærkbart kjøligere, en vis stilhed indfinder sig i naturen, men
usvækket gløder solrødmen paa tinderne, rundt omkring vedbliver
det at være lys dag. Dampbaaden glider hvileløs over den
rolige bølge i natten, som ingen nat er.
Ingen tænker paa søvn. Alt stirrer taus paa det
farveskue-spil, som nu time efter time afspeiler sig paa himmelen og paa
havet, men som faar sin høieste ynde ved de dristige og stolte
fjeldformer paa kysten og paa øerne. Ved midnatstid, naar
solen staar lavest, er det kun enkelte særlig høie toppe og mod
nord en fritliggende fjeldside, som nu viser en bleg rosafarve;
sort staar silhouetterne af de nordlig foranliggende øer og
forbjerge mod den gule himmel, maaske kun hist og her rødlige
langs kanterne. Sorte reiser sig silhouetterne af de forbireisende
seilere ud af reflekserne paa havspeilet.
Henimod kl. 1 er det allerede mærkbart lysere, det blege
røde paa fjeldene forandrer sig igjen til et lyst gult, og kl. 2
kommer allerede de første kraftige straaler af den stigende sol
over fjeldkammene.
Det var en tryllenat; at ogsaa fuldmaanen var kommet sig
op for at se hid opover fjeldene i sydøst, var egentlig
overflødigt; den tog sig temmelig bedrøvelig ud.»
Vindene i Nordland maa særskilt omtales. Paa havet gaar
vinden fri og ubunden sin gang. Den følger den ved
lufttrykkets ulige fordeling betingede retning, da der paa den frie
overflade ingen hindring er tilstede, som virker afbøiende; men
bevægelsen i det jordoverfladen nærmest liggende luftlag folger ikke
altid den herskende vindretning, men kan afvige stærkt fra
denne.
Sommerens sædvanlige vind i godt veir er havgulen. Hav-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
