Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230
.NORDLANDS AMT.
Som eksempel paa stormens voldsomhed og langvarighed i
denne egn længer ud i Lurø kan anføres, at det i slutningen af
1880-aarene var umuligt at komme fra Hjemøen paa Sandvær til
Sjursholmen (omtrent 1 km.), hvor nødsflag var heist paa grund
af sygdom. Sjøen stod her endog indimellem skjærene i et
eneste rok.
Storm foraarsager ikke sjelden skade paa furuskogen i
Junker-dalen i Saltdalen. Bækken, som styrter ud over Baadfjelds bratte
ytterside, kan af vindstødene drives tilbage og forsvinde i form
af vandstøv over fjeldets kant. I souime fjorde er vinden saa
stærk, at fjeldsiderne flaaes, saa de bliver uden jordsmon og græs.
Ved Vatnevatn i Bodin paa østsiden af Espenesfjeldet, hvor
østenvinden kommer ned gjennem Mjønesskaret og over
Heggemo-vatn, er feiet bort alt det mos og jordsmon, som ikke ligger i
forsænkninger. Det er ligesom hele fjeldsiden er flaaet. I
Sinal-stadviken er fjeldsiden aldeles flaaet af vestenvinden.
I Nordfolden og Sørfolden kan søndenvinden være voldsom.
Østenvinden kommer som et slemt faldveir gjennem skogene.
I Hammerø kommer sydvesten voldsomt ind i Sagfjorden,
hvor den faar sydlig retning; den har snauet fjeldsiden paa
fjordens østre side.
I mange havne og fiskevær i Lofoten er man udsat for
pludselige kastevinde, der gjør havnene usikre, og i det hele kan
vinden paa mange steder komme saa pludselig, at sjøen staar i
rok i et øieblik.
Paa Lofotens ytterside er sydvestvinden ofte slem; den faar
sjøen til at ryge i et øieblik, naar den falder rundt fjeldene.
Paa samme vis optræder nordenvinden med rok paa indersiden,
naar vinden falder ud Raalsfjorden eller Sundklak- og
Gimsø-strømmen. Gaar saa strøm imod vind, er disse strøg impassable
for mindre baade.
Foruden de ovenfor omtalte kastevinde og storme, der er
mere knyttede til enkelte fjorde eller egne, er der de store storme
og uveirsdage, som især bliver skjæbnes vangre under Lofotfisket
og ved seiladsen over Vestfjorden; ikke alene hindrer disse storme
fiskeriet, men de liar i aarenes løb krævet ofre i hundredevis.
Særskilte mærker paa forestaaende uveir er der i det hele
ikke i Lofoten, og at forudsige stormene er i en landstrækning
med Lofotens beliggenhed ikke let.
Som veirmærker kan det dog tjene, at man ser, at der ryger
sne af fjeldene, som Dass omtaler:
Og løfter mau Øine til snetakte Fjeld,
J >11 ser man der fvge (len nyfalden Mjel,
Som Damp af hin rygende Tjære.
.Saasnart at Herr Gregus lian sligt bliver var,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
