- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
235

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDERNE OC. VEIRLIGET.

lynene og haglveiret op, men stormen stod ved. Dette uveir
betegnes som djævelsk rædsomt; man frygtede for, at intet
bygværk kunde staa, og især taarnet, der rager saa boit op og er
sammensat af stobte jernplader, der er skruet sammen. Havet
var forfærdelig oprort. Sjøen brod overalt, og sjøspruten stod
paa vinduerne, skjønt huset ligger langt fra sjøen og hoit oppe.
Sjøstænket stod lige paa taarnets lygteruder. Vraget af en
lister-baad fandtes splintret til pindebrænde; baadens mast med seil
og rig og hele stævnen samt ankeret og flere favne kjætting
var slynget langt paa land, det massive stævnjern var vredet
som en korketrækker, baadens baand og bordklædning laa strøet
hele stranden bortefter, sønderslaaet, saa man knapt kan sige,
hvad farve baaden havde havt. Storm med orkanbyger holdt paa
at rase uafbrudt nat og dag, medens regn og hagl piskede paa
ruderne næsten uden ophør.

Den 1 ode februar kom en listerbaad med postføreren, trods
stiv kuling og hoi sjo, ud mod Skomvær. At lægge til var der
ikke tale om, da dragsuen gik voldsomt mod landet; saa
forsøgte de at ankre saa nær opunder, som man kunde tro sig til,
og en jolle sattes ud for at faa et taug iland. Denne gang
lykkedes det; nu reiste jollen tilbage for at hente proviant og post,
og da de kom nær ved land, holdt folkene paa aarerne og
passede paa det beleilige øieblik for at lande. Og folkene paa land
stod færdig til at gribe i. Ret som det var kom jollen paa
dragsuen, hurtig gribes i af alle kræfter, og da den næste dragsu
kom, var jollen paa land med dens besætning. Om aftenen
brød uveiret atter løs. Det var 1890—91 uafladelige storme fra
oktober. Her var overmaade sjelden en klarveirsdag. Der var
kun 23 godveirsdage i 1890, efter sondenfjeldsk maalestok. Der
var fisk i massevis paa grundene omkring Skomvær, men det
uafladelige uveir gjorde, at det var sjelden, man turde vove sig udpaa,
thi som oftest gjorde dragsuen det umuligt at komme af landet.

I marts kom postbaaden igjen og skulde med varer og
folk heises op paa land i en stor heisekran nede ved stranden.
Der blev kastet en solid taugstrop til baaden med kranens
kjætting. De i land tog til at heise, hvad de orkede, 3 fyrbetjente
og kvinderne Baaden var snart oppe paa bryggen, men da
sprang stroppen, og baaden faldt i fjeldet, saa nagler og baand
brast, og baaden fyldtes hurtig; men de flk tag i tauget, og
baaden kom ind paa grundt vand. Baaden kunde umulig bruges,
og postfolkene maatte blive, til veiret bedagede sig, saa de kunde
vove farten ind til Rost paa en mindre baad.

I ældre tid pleiede de i Nordland at spaa vindretningen
ved hjælp af en udstoppet lundefugl, som hang i stuen.
Forestaaende forandringer af vind mærkedes da, idet vinden vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free