- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
261

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A ÅRSTIDERNE OC. VEIRLIGET.

I rigtig gode aar har det hændt, at korn der er saaet i
slutningen af april eller i midten af mai og tildels i slutningen af
denne maaned.

Nærmest kysten, indtil 500 m. o. h., er snesmeltningen i
Ankenes ved midten af juni saa langt fremskreden, at terrænet
kan befares uden særlig vanskelighed. Over 500 m. o. h., og
længere fra kysten endnu lavere, ligger mindre sneskavler aaret
rundt. Det kan sne 3dje juli, og det kan sne i midten af august.

Havet og fjordene.

Havets dybde. Det hav, som støder op til kysterne af
Nordlands amt, kaldes det Norske liav eller Nordhavet. I afstand
fra land er der i dette hav en dybde paa 2 000 favne eller 3 700 m.,
og over store strækninger er der over 1000 m. dybt.

Nordhavet danner et umaadeligt bækken eller trug, og siderne
af dette bækken skraaner opover mod det nordlige Norge,
Spitsbergen, Grønland, Island og ogsaa op mod den grunde Nordsjo.

Fra en dybde paa 1 000 m. bliver bundens skraaning op til
4—500 m.s dybde meget stærk. Denne bratte del af bunden
eller skraaningen ned mod dybet kaldes paa norsk brun, havbrun,
hvilket imidlertid er forvekslet med havbru, dansk havbro, og dette
har igjen givet anledning til forestillingen om en bro eller
undersjøisk grundere ryg langs den norske kyst.

Oplodninger har tilstrækkelig godtgjort, at en havbro ikke
findes; derimod gaar der, udenfor store dele af den norske kyst
og i større eller mindre afstand fra samme, en havbrun eller stor
skrænt i havbunden, hvor bunden falder af fra den forholdsvis
ringe dybde af nogle hundrede favne ned til 1000 favne og mere.
Saasnart dybden paa denne skraaning har taget af til en dybde
af nogle hundrede favne, bliver bunden i denne ringere dybde
nogenlunde flad, og disse fladere strækninger under 200 favnes
dybde kaldes for havbanker eller, hvor de fortsætter helt ind imod
land, landbakken.

Der, hvor den bratte skraaning fra det store havdyb naar
op til de flade havbanker, bliver der en kant, og denne kant, der
hvor skraaningen ned mod det store havdyb begynder, kaldes
eggen. Saadanne havbruner med eg omgiver Nordhavet næsten
overalt som skraatliggende vægge. Dybderne grundere end 400 ni.
danner banker og grunder, det vil sige sletter under havet, som
er jevne og af større eller mindre udstrækning. I havet mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free