Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
2 267
til, at denne eg er tilholdssted for saa megen og saa mange
slags fisk.
I det store Nordhavsbækken ligger et dyb paa 1000 m. mange
steder meget nær den norske kyst, saaledes ved Storeggen og ved
Vesteraalseggen. I hele dette dybvandstrug er der langs bunden
koldt polarvand (fra + 1° til -f- 1.5°), og bunden er dækket af
finkornet, lysebrunt ler. Dyrelivet her i det kolde vand er
forskjelligt fra dyrelivet ved vor kyst.
Ude i havet er der efter dette forholdsvis varmt vand nær
overfladen og meget koldt vand paa dybet. Det varme vand i
overfladen er atlantisk vand fort hid af Golfstrømmen, det kolde
vand paa dybet er polarvand, som er søgt hid ned fra nord.
Vandet i overfladen af strømmen langs kysten er forholdsvis
ferskt og bliver saltere længer ned, indtil der bliver et lag af
atlantisk vand. Ude i Golfstrømmen er saltgehalten størst i de
ovre vandlag og aftager mod dybet; Golfstrømmen igjen bevæger
sig over et mægtigt lag af det kolde bundvand. I den
ost-islandske polarstrom stiger saltgehalten igjen nedover; at
saltgehalten er lavere der end i Golfstrømmen, kommer af, at det
vand, som strømmer sydover fra Polarhavet, for en del er
elve-vand fra Sibirien. Polarstromvandet er derfor et slags nordligt
kystvand.
Ved vor kyst er vand fra Golfstrommen i Atlanterhavet
salterere end andet vand. Atlanterhavsvandets saltgehalt er over
3.5 pct., og er der omvendt over 3.5 pct. i en vandprøve, saa er der i
denne vand fra Atlanterhavet. Kystvandet er mindre salt, fordi
det er blandet med ferskt elvevand; polarvandets saltgehalt er
mindre end 3.5 pct., fordi det som nævnt indeholder ferskt vand,
særlig fra de sibiriske floder.
Saavel Atlanterhavsstrommen som kystvandet er underkastet
store vekslinger. Det salteste vand, 3.5 pct. salt, løfter sig ved
sommertid høit op mod overfladen, medens det om vinteren
synker ned til 250 m.s dybde. 250 m. er som regel grændsen
for atlanterhavsvandets vekslinger ved den aabne kyst. Ovenfor
250 m. er der i det norske kysthav vekslinger med aarstiden,
medens der fra 250 m.s dybde til 500 m.s dybde i regelen er
konstant atlanterhavsvand. I overfladelagene er der store vekslinger.
Ved sommertid er der meget ferskt vand i overfladelagene, om
hosten bliver lagene mere og mere ensartede, og senhøstes eller
ved vinterens begyndelse er havet særdeles ensartet med hensyn
til saltgehalt.
Havet ved kysten kan da i det hele efter sin varmegrad
deles i tre belter:
1. Et belte fra 0—200 å 250 m.s dybde med store vekslinger,
2. det stadige atlanterhavsvand fra 250—500 m.s dybde og 3. det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
