Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
Farten aftager nu temmelig raskt igjen, medens bagevjen
samtidig trækker sig vestover, indtil hovedstrømmen ved 8 i ebbe
(fig. 7) atter skifter, nu ogsaa forst ostligst, senere vestenfor, og
ad samme vei, nemlig med solen.
Ved lavvande (fig. 8) har den indovergaaende strom opnaaet
sin største fart under land, medens den midtvater tiltager i styrke
helt til Vi flod.
Naar der fiskes sei i Mosken, og strømmen kommer, ror de
ind til Svarvene, hvor de i magsveir kan drage baaden op.
I sundene eller, som de kaldes, strømmene mellem Lofotens
oer, Sundstrømmen, Gimsestrømmen eller Henningsværstrømmen, veksler
strømmene med flod og fjære.
Tidevandet bestemmer strømmens sætning og skiftning og
den østgaaende eller nordgaaende strøm er stærkest. I
Napp-strømmen og Sundstrømmen maa strømmen til enhver tid tages
i betragtning, begge strømme fornemmelig paa grund af
strømmens styrke; i Nappstrømmen er derhos strømsætningen forskjellig
i strømmens midtre og vestre dybe del og i dens østre del under
land og mellem holmerne. Strømmen skifter midtfjords og langs
vestre land ved halv sjø og sætter nordover under flodtid og
syd ved fjære. Strømmen langs østre land skifter som oftest
med tidevandet og sætter nordover fra fjære til flod og sydover
fra flod til fjære. Dog er dette underkastet mange variationer,
eftersom der er stor eller liden vandstandsforskjel.
Strømmen er i Nappstrømmens sydlige del, søndenfor Napp,
ikke paa langt nær saa stærk som i den nordlige del. Ligesom
strømmen kan være forskjellig, kan vindretningerne være ganske
forskjellige midtstrøms og under land, især under østre land,
hvor det kan hænde, vinden blæser i en retning modsat af
retningen midtfjords. Dette er da især tilfældet under østlige vinde.
Vestlige vinde tager stærkest længere nord i strommen opimod
gaarden Napp.
Sundstrømmen, der skiller mellem Moskenesø og Flakstadø,
har liden interesse for skibsfarten, da den i den nordlige del er
saa grund, at den ved lavvand ikke kan befares af andet end
baade. En ganske smal rende med godt 2 fod vand gaar
nærmest vestre land, og det er hele farvandet, resten er aldeles
opfyldt af store stene og ellers næsten tør ved stor fjære. En
dæksbaad, der ved hoivand vil passere her, maa have sikker
kjendtmand ombord, da fartoiet, i tilfælde det skulde stode paa
en sten, paa grund af den voldsomme strøm vil være ilde faren.
Paa de fleste steder, hvor der er bebygget, er god havn. Man
bor passe pa» at ligge, saa landet beskytter for strømmen.
Nappstrømmen er stridest i Gabet. Ved springtid lober
strommen som en elv. Mod strømmen kan aldrig krydses, ei heller
19 — Nordlands aint I,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
