Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
nemlig indseilngen norden- og søndenom Sklinna; dog er der her
7 ä 8 sjømile fra de ytterste grunde og til sikker havn.
Nordenfor og söndenfor Sklinna er vistnok forskjellige indlob fra havet,
men disse indløb er trange og vanskelige og bør kun benyttes
i nod. De ytterste skjær og øgrupper er næsten alle låve og
vanskelige at kjende og kan ikke tjene tii sikker veiledning,
naar man ikke har landkjending af fjeldene indenfor. Saavel paa
de større oer som paa indlandet har fjeldene høist karakteristiske
former og giver tydelige landkjendinger. De Heste af disse fjelde
er saa høie, at de sees 10, 12 til 16 mile tilsjøs, saa man kan
kjende dem, førend man nærmer sig den ytterste og farlige del
af skjærgaarden.
De ytterste og farligste grunde bryder hurtigst med vestlig
og nordvestlig vind, dels fordi disse vinde helst sætter sværest
sjø, dels fordi grundene oftest falder bråt af mod vest og
nordvest, hvorfor sjøen lettere bryder.
Landkjendinger udfor Søndre Helgeland er forst Sklinna.
Fra havet nordenfor Vigtenoerne sees i en afstand af 3—4 mil
Sklinna øgruppe; den største eller selve Sklinna er 62 m. høi.
Imod syd sees Vigtenøerne med de udenfor liggende øer og
holmer, saaledes sydligst Lille Valo og Store Valo, nordligst Kvalø,
som har en jevn høide.
Langt ind over Vigtenøerne paa fastlandet sees i klart veir
Galtenfjeld (ved Namsenfjord); det er høit, kuppelformet, med
bråt affald mod syd.
Nordenfor Vigtenoerne sees paa indlandet Værutnsn ubben,
en rundagtig kolle, over det øvrige land. Nordenfor sees Leka,
422 m. Midt paa denne ø og noget høiere end dens øvrige
klipper ligger en spids tue, den trigonometriske varde. Indenfor
Leka ved Bindalsfjorden øines høit og kjendeligt Heilhornet, der
naar 1 063 m.; det er spidst og hornformet og synes dobbelt
saa hoit som det underliggende land. Fra denne kant sees,
foruden det høieste Heilhorn, tre noget lavere, spidse tinder tæt ved
samme, men disse, der er dele af samme fjeldgruppe, gaar i ét
og bliver ukjendelige söndenfor Vigtenoerne.
Imod disse fjeldtinder sees Gutvikfjeldet, 594 m., langstrakt
og rundagtigt aft’aldende imod nord; dette ligger paa sydsiden af
indløbet til Bindalsfjorden. Længere mod nord sees
Trælneshat-ten, 565 m., ogsaa kaldt Trælnesakslen og Trælnesjjeld, som en
flad top, noget over den øvrige fjeldstrækning; dernæst
Andals-hatten, 962 m., høi, spids, paa begge sider skraat nedadgaende.
Mellem dette betydelige fjeld og Vega bliver Hoilwlmtinderne, 956 m.,
synlige, de fortoner sig som fire spidse og høie tinder, de to
midterste ligger hinanden nærmest.
De to fjelde paa Vega, nemlig Gidsvaagfjeldet, 701 m., og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
