- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
295

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

søstre paa Alstenø, hvis tinder gaar mest nd fra hverandre,
naar de sees 2—3 mil söndenfor Trænen. Ogsaa
Høiholmtinder-nes svage graalige omrids skimtes, naar luften er klar.

Indsei.lwg fra sjøen ved Sklinna. Er man fri nordenfor
grundene, der hører til Vigten, er det let at faa kj ending af den
lille, enslig liggende øgruppe Sklinna: selve Sklinna er storst og
høiest. Der kan holdes ind söndenfor eller nordenfor Sklinna.
Indseilingen nordenfor har paa en storre strækning et
fuldkommen rent hav, og fra denne kant kan man i nødstilfælde bjerge
sig i havn ved Sklinna, naar der ikke er adgang til at fuldføre
den 4—5 mil lange indseiling herfra til havnene under den
indre del af kysten.

I vest for Sklinna ligger 4 grunde, der alle bryder med
nogen sjø; Horst/runden er den nordligste og GaUtarren den
sydligste. Man bør enten gaa norden- eller søndenom dem begge.

Sydvest for Sklinna ligger grunden Findsvaen, der er 4—5
favne dyb.

Holdes ind søndenfor Sklinna, søges, hvis det er klart veir,
først kjending af Trælneshatten og Hoiholmtinderne. Man styrer
op under Sklinna østenom Breigrunden, der altid bryder.
Mod nord, vest og syd er Sklinna øgruppe indhegnet af en
mængde skjær, som man kan staa ganske nær under. Er man
nordenfor Horsgrunden, kan man holde ind saavel søndenfor
Sklinna og søndenfor Breigrunden som og nordenfor Sklinna og
vente paa lods under østsiden. Er det umuligt at søge havn
inde under fastlandet, da kan man til nod bjerge sig i havn ved
Sklinna. Med stormende veir, især af nordlig og nordvestlig
vind, sætter her en svær sjø ind, og der er ujevn grund. Fra
Sklinna kan man seile nord om Leka, enten ned imod
Mefjords-boen og søndenom denne og nordenom Steinsflesan, eller ogsaa
styres syd om Kaaterfald og nord om Einarsfald, hvilke grunde
næsten bestandig bryder. Fra Steinsflesan styres mod Melstein en,
som kan passeres saavel inden- som udenfor. Derefter holdes
mere nordlig henimod Helgelandsflesa, som har sort varde, og
indenom denne kan herfra søges havn i Langøsundet eller sundet
mellem Langøen og Kvalø. *

Indseilinger fra Høibraken. Høibraken er en enkelt liden
holme, omtrent 3 sjømil i nordnordost for Sklinna; den sees paa
noget over 1 mils afstand. Henimod Va mil søndenfor ligger to
tørre skjær, Sliflesa, og imellem Høibraken og disse er havet
fyldt med grunde. I vest for Høibraken, omtrent V* mil, ligger
Nord- Uf star r en, en grund 7—8 favne dyb. Hvis man er
kommen under kysten paa dette sted og vil søge havn, bør man
holde sydefter til Sklinna og derfra holde ind, da indseilingerne
nordenfor Høibraken er saa vanskelige.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free