- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
300

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’20 NORDLANDS AMT.

Om indseilingen nord om Nord-Mjaagrund bemærker «Den
norske Lods», at der paa enkelte steder er en dybde af mellem
20 og 30 favne, saa det kan være muligt, at sjøen bryder i meget
svær storm. Med stærk sydlig vind falder der meget haarde
kastevinde i forskjellige retninger af Trænstaven.

Indlob søndenom Alvor og Gumpen. Søndenom Trænen mellem
denne og de söndenfor liggende grupper af holmer, er et ikke
bredt, men rent indlob.

For indlob søndenom Søholmen og Øvskallen er
anduvnings-mcerke: Trænen (Søholmen) fyrbygning paa Søholmen, den sydligste
holme af Trænengruppen, graastensbygning med rødt jerntaarn.

Indseiling til Vestfjorden, Lofoten og Vesterdalen. Lofotøerne
danner en lang række af øer, som mod nordvest begrændser
Norges største fjord, Vestfjorden. Fastlandet paa Vestfjordens
østside har en skjærgaard, der efterhaanden aftager og nordligst
næsten ganske ophører. I denne skjærgaard ligger øerne Landegode
og Engelø, der paa længere afstande afgiver tydelige landkjendinger.

Trænen vil sees af de fartoier, som fra sjøen nærmer sig
indløbet til Vestfjorden, for indlandet kommer frem, og ligesaa,
naar veiret er klart, Røst og de kjendelige øer, der omgiver den.
Den fornævnte store isbræ Svartisen med sine tinder, ligesom enkelte
af de syd for liggende høie fjelde vil kunne sees. Længer mod
nord vil forbjerget Kunna vise sig næsten ganske isoleret, oventil
med en rundagtig kolle, og endnu nordligere Sandhornet. Imellem
Sandhornet og det høie fjeld paa Landegode vil kysten fortone
sig i vandgangen med undtagelse af de høie og spidse Okstinder
og Beiertinder. Er Røst og de nordenfor liggende øer synlige, vil
man meget let kunne kjende Røst og Værø, Mosken og Lofotens
sydlige odde Hellseggen.

Røst er den vestligste gruppe af de øer, som begrændser
Vestfjorden. Hovedøen er en temmelig stor, flad og lav ø, omgivet
af en mængde skjær og holmer, der, tilligemed selve Røst ø eller
Hjemlandet, gaar under kimingen allerede i to sjømiles afstand.
Syd for Hjemlandet ligger øerne Storø eller Stor fjeld og Veda,
deier to lioie og steile klipper; en tredje, nordøst for disse liggende
o, Stavø, naar en høide af 148 m. o. h. Disse tre øer kan i klart
veir sees i 8 miles afstand og giver en paalidelig landkjending.
I en afstand jaf 4—5 mil vil ogsaa sees de søndenfor Storfjeld
liggende høie og spidse smaaøer Ellefsngken. Hernijken og Trenyken,
hvis særegne form gjør kjendingen af Røst let. Dette er især
tilfældet, naar man er vest eller vestnordvest ud for Røst, thi
da viser alle disse forskjellige fjelde sig ganske isolerede. Seet
nord eller nordvest fra vil tillige Værø, Mosken og Lofotodden eller
Hellseggen være synlige. I nogen afstand vil Værø fortone sig
som en lav fjeldryg med smaa, spidse tinder og bråt affald mod

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free