- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
301

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE. 31 1

nord og syd, Mosken har to spidse tinder. Det fjerneste punkt
af Vestlofoten, som vest i havet vil sees, er Fuglebjerget eller
Fuglehuk, den nordvestlige pynt af Moskeneso.

Syd og sydvest for Røst stikker en banke af flere miles
længde sig ud i havet; paa enkelte steder høiner denne banke
sig til grunde, som bryder i svær sjø; saavel af denne grund
som fordi strømmen under Røst løber overordentlig stærkt, bor
fartøier, som søger Vestfjorden ind, ikke komme sydpynterne af
Røst nærmere end 3’/a til 4 mil.

Fartøier skyr vestsiden af Røst eller holder sig i en mils
afstand derfra for at være sikker for strømmen ved indfaldende
stille. Af de nordligste grunde strækker Flesskallerne sig længst
ud i havet, nemlig næsten 1 mil fra land. Ingen af disse grunde
er under 15 favnes dybde, og sjøen maa være meget svær, for
de bryder. Farligere er derimod den stærke strøm mellem alle
disse grunde. Seiladsen langs østsiden af Kost er ligesaa farlig
som langs nordsiden og vestsiden.

Omkring Værø er samme farlige farvand som om Røst. Der er
skjær og grunde omringer Værø paa alle sider. Ved øens sydvestlige
spidse ligger grunde, som er farlige, da de ligger langt fra land
og er overflodde ved lavt vand. Hele nordvestsiden af Værø er
utilgjængelig for alle slags fartoier. Ytterst i kanten af den banke,
som strækker sig langs Værø og Mosken, ligger en række grunde,
der sydligst begynder med Brunskallen og fortsættes nordefter.
Indenfor denne række grundbryder det straks med nogen havsjo.

Lofotens øer, Moskeneso, Flakstada. Ost- og Vestvaagø samt Hiiniø,
er skilt ved sunde eller, som det her kaldes, strømme. Foruden
Moskenstrømmen, som før er omtalt, er det Sundstrømmen mellem
Moskeneso og Flakstadø, der er et trangt, urent og grundt sund,
hvor større fartøier ikke kan seile. Flakstadø og Vestvaagø
adskilles ved Nappstrønmien, der er bredere end Sundstrømmen, men
liren, især paa vestsiden.

Østenfor Skokkelvikøerne gaar Gimsøstrømmen ind imellem
Vest- og Østvaagø og paa den østlige side af Gimsø. Den stærke
strøm, som lober her, og de mange grunde, som ligger her, gjor
denne strøm ufarbar uden lods. I Lyngvær er en god havn
mellem holmerne og ved husene; ved bryggen ligger en banke ud
fra landet. Længer nord ved Barstrand og Sundklak er
stoppe-pladse. Ved Sand er en god, men temmelig grund havn.
Sund-klakstrømmen, som skiller Vestvaagø fra Gimsø, er meget grund
med neppe 3 fod vand.

Øihellesund imellem Store Molla og Østvaagø har kun 4 til
5 favne vand over et rev, som kun med mindre fartoier kan
passeres ved flod sjø.

Bajtsund gaar øst for Molla nordigjennom, imellem Østvaago

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free