Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
holde sig paa henved 50 favne vand, være sikker paa at være
omtrent 1 mil fra land. I det hele søger man heller under
Lofoten end under fastlandet, hvor der er en mængde ubeboede
øer og skjær og faa havne, medens den indre side af Lofoten
har flere gode og sikre havne.
Kysten paa Lofotens havside bør skyes ligefra dens sydlige
pynt Hellseggen til nordkanten af Vestvaagø. Paa denne lange
strækning Andes ikke havn eller anløbssted undtagen havnen i
Napp, som er liden og vanskelig at søge.
Fra Hellseggen til Fuglehuk er kysten en række af steile
klipper uden landingssted, naar undtages Refsvik, som er uden
beboere. Den er tillige uren og omgivet af en banke med grunde
og skjær, der gjør indseilingen næsten umulig. Udenfor denne
banke er dybden hurtig tiltagende, saaledes at der straks udenfor
er over 80 favne vand. 6 til 8 mil fra kysten er en banke
med dybder fra 50 til 80 favne, som sydover nærmer sig Lofotens
ytterste øer, saaledes at den kun er en mil fra sydspidsen af Røst.
Paa Lofotens havside har strømmen uafbrudt nordligt lob,
uafhængigt af ebbe og flod.
Tilflugtssteder i nød bliver Napp eller Flakstadpollen; over hele
bugten er det saa grundt, at man i svært veir er udsat for grundsjøer.
Landkjendingerne paa Lofotens ytre side er mindre vigtige,
da man kun i nødsfald maa nærme sig landet. Sydlig vil Røst,
Værø og Mosken være synlige, dernæst Skiven ved Bunes,
nordligst Nappstinden og den mest fremspringende odde Fuglehuk.
Fjeldene i Lofoten og Vesteraalen er steile og høie, ofte
sne-bedækkede og i det hele let kjendelige. Himmeltinderne paa den
vestlige side af Vestvaagø hæver sig over de øvrige fjelde i
Lofoten som to kegledannede tinder. Det østenfor Hadselø paa
Hinnø beliggende høie, altid snedækte fjeld Møisadlen vil kunne
oines i en afstand af over 9 mil vestsydvestlig for Gaukværø, paa
samme tid som Lofotens kyst sees. Moisadlen er kjendelig ved
sin flade top, dannet som en sadel, dækket med sne, medens to
spidse tinder er saa steile, at sneen ikke bliver liggende. Ved
Vesteraalens kyst vil Gaukværøs spidse fjeld kjendelig skille sig
t’ra det indenforliggende land, ligesaa de syd for Maines og Lango
liggende Nyker. Hele kysten af Langø har alpeformede fjelde,
der ligner hverandre, saa at intet udmærker sig fremfor de øvrige;
fjordenes mundinger og de fremspringende nes er dog sikre og
kjendelige mærker.
Vest ud fra Langø vil i klart veir Lofoten være synlig, ligesaa
mundingerne til Hadsel/jord; længer nord sees Eidsfjord eller
egentlig delingen mellem fjeldene ved Bo og paa Ulvø. Gaukværø
sees i horizonten, men over alle disse fjelde sees Møisadlen. Fra
Bøfjeldene indtil Maines sees en række spidse fjeldtoppe, indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
