- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
329

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

Lobet mellem Hugla og Lokta har nordlig retning. Foruden løbet
mellem Løkta og Hugla er der mellem disse to øer og Tomma
og Handnesø flere løb eller fjorde: Stifjorden mellem Løkta og
Tomma har retning mod vest, og løbet mellem Tomma og
Handnesøen har retning mod nord, og løbet mellem Hugla og
Handnesøen gaar i øst og fortsætter i Lillesjona, som er fjorden
eller sundet mellem Handnesøen og fastlandet; bredden af
Lillesjona er i den sydvestlige del 3 km., men nordøstlig 1 km.
Løbet mellem Tomma og Handnesø fører mod nord over i fjorden
Sjona. I Lillesjona mellem Handnesøen i nord og Nesnelandet i syd
gaar strømmen østover, naar det flor, mod vest ved fjære.
Skogs-leiren, en ca. 3 km. lang bugt, som gaar i østlig retning ind
paa nordsiden af Nesnelandet, ligger aldeles tor ved fjære og
benyttes da som kjørevei. Bunden bestaar af fast ler.

Mellem Tomma og Hugla—Handnesøen gaar strømmen mod nord
ved flod, og mod syd og vest ved fjære. Mellem Løkta og Hugla
gaar strømmen altid nordover, naar det flør og er omtrent stille
under faldende sjø. Undertiden i roligt veir og med stor fjære gaar
der en svag strøm sydover, men det er sjelden. Mellem Ijokta og
Tomma gaar strømmen østover med stigende sjø og vestover med
faldende. I Ulvungen mellem Dønna og Lilandet gaar strømmen
nordover ved stigende og sydover ved faldende sjø.

Fjorden Sjona gaar i Nesne herred ud i vestsydvestlig retning.
Der skrives Sjonen og Sjona, og dette sidste er sandsynligvis den
rette nominativform. 1 ældre tid findes fjorden kun nævnt i et
tillæg til Aslak Bolts jordebog, hvor der skrives i Sionen. Denne
skriftform viser, at det er rigtigt, naar der skrives Sjonen, ikke
Skjonen. Dens nordøstlige arni kaldes Nordsjona, og dennes inderste
del kaldes Pollen. Nordsjona har retning mod vestsydvest; Sjonas
anden arni kaldes Sørfjorden og begynder inderst i Botnet, hvor
der er udgrundt. Hvor Nordsjona og Sørfjorden gaar sammen,
har Sjona en bredde paa 3 km. og en dybde paa 610 m. og
længer udpaa 630 m. Ude ved Handnesøen støder til fra
sydvest Lillesjona, og fjorden fortsætter saa paa grændsen mellem
Nesne herred og Lurø herred.

Sjona har i den ytre del Tomma og Handnesøen i syd. Inderst i
fjorden ligger Sjoneidet, som forer over til Utskarpen i Hemnes
herred. Kun den ytre del af fjorden tilhører Luro herred.
Nord-nordøstlig for Tomma og Raa køen—Sjonoen ligger Kjerringskjær,
omgivet af nogle boer og skaller; ellers er fjorden dyb og ren.

I Sjona er svd for Tortenviken 634 m.s dybde, mellem Venes
og Flostrand 610 m., mellem Flostrand og Nordodden 310 m.,
mellem Sørodden og Stiauren 173 m., mellem Jægtstranden og
Fuglstad 125 m. Inderst i Botnet er der udgrundt.

I seilleden mellem Hugla—Handnesø og Lokta—Tomina er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free