- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
332

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’332

NORDLANDS AMT.

Kvina paa nordsiden benævnes Ulneset. Midt mellem dette og
Kvinholmen ligger en 9 m. dyb grund, Lysbotn.

Stigfjorden forer nordover ind i Kvarøfjorden, der er fjorden
mellem Indre Kvaro og fastlandet. Fjorden er 3 km. bred og
nordover bredere. Den er i det hele dyb og ren med 100 til
200 m.s dybde. Øst for Kvarøs nordspids ligger Bonetskjær.

Matskjærfjorden er 1.5 km. bred mellem Indre Kvaro og
Kveit-hella, senere 2.3 km. Ogsaa denne fjord er ren, naar undtages,
at der om Matskjæret, midt i fjordens ytre gab, ligger endel
grunde, og længer ost grunden Sunnaskallen, 9 m. dyb, mellem
Indre Kvaro og Breiviken.

Langs Indre Kvarøs østkyst ligger tiere boer og smaaskjær,
af hvilke Gaasa er det største.

Ytre Kvarø er omgivet af en flerhed af større og mindre øer.
Imellem flere af disse falder det tørt ved fjære. Mellem Ytre
og Indre Kvaro er seilbart, rent farvand.

Fjorde i Trænen herred. Trænfjorden kaldes den aabne
havstrækning mellem Trænen og Lurø; den har stærke
strømsætninger. Ellers kan der heromkring, som overalt i den
helgelandske skjærgaard, særlig i trange sund, være vanskelig strom.
Ikke sjelden er strømmen saa stærk, at der ikke kan roes imod
den, til stort besvær for fiskeri og seilads. Trænfjorden og hele
Trænen ligger aaben for alslags vind og for sjø, og der er stærke
strømsætninger. Fjorden hører til de farligste farvande paa
Helgelandskysten med mange boer og skaller.

Fjorde i Bødø herred. Melfjorden aabner sig øst for
Hest-mandøen mellem Buneset paa Skagalandet og Store Bjørnøen vest
for Rangsundsøen; herfra gaar den østover 32 km. ind i landet.

Mellem Oldervikhammeren og Stenesland gaar en sidefjord,
Sørfjorden, mod syd. Længere inde, ved Nordfjordnes, gaar den
smale arm Nordfjorden mod nordost og øst.

Melfjorden og dens sidefjorde er i det hele rene og dybe
omgivet af steile og høie fjelde, hvorfra der kommer stærke
faldvinde. Strømmen gaar som regel ud og er stærkest i
Nordfjorden. Melfjorden er ved mundingen 215 m. dyb midtfjords,
mellem Langenesodden og Telnes er dybden 395 ni. midtfjords;
bredden er 3.2 km.

Sørfjorden gaar fra Melfjorden ca. 7 km. i sydlig retning,
bøier her østnordøst og skjærer ca. 8 km. ind i landet i denne
retning. Sørfjorden er ved indløbet 126 m. dyb midtfjords,
bredden er 2.2 km., mellem Oldervik og Jansvik er dybden 175 m.
midtfjords; bredden er 4.3 km.

Nordfjorden gaar fra Nordfjordnes 14 km. nordostlig og østlig
ind i landet mellem hoie og vilde fjelde. Ovenover ligger
Svartisens bugtede brem. Fjorden er temmelig smal. Dybden er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free