- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
333

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

ved indløbet 146 ra., længer inde, ca. 500 m. fra bunden,
150 m.

Vær an f/tjor den gaar fra Melfjorden nordøstlig mellem Telnes
og øen Renga, senere østlig ind i fastlandet. Den er temmelig
aaben mellem Telnes og Renga og er her 3.5 km. bred, den
smalner mellem Sperstad og Esjeholmen ind til 2.2 km. Mod
syd bar fjorden flere storre bugter, som Buviken, Skjaaviken og
Lillefjorden. Den ender i øst i en eiendommelig, indsjølignende
udvidelse, Kisten, der ved en smal og meget kort rende staar i
forbindelse med selve fjorden, saaledes at strømmen gaar op i
Kisten ved flod og løber ud ved fjære.

I Værangfjorden ligger flere øer, ligesom der ogsaa er boer
og skjær. Dybden er midtfjords ud for Telnes 220 m. Længden
er, Kisten medregnet, 15 km.

Tjon(jsfjorden er 1 7 km. lang fra mundingen mellem
Sleipnes-odden og Skarvhalsen til bunden, der benævnes Reppa. Bredden
er ved mundingen 4 km. og aftager indover til 2.3 km. og 1.5 km.
Tvers overfor Reppahesten i fjordens indre del stikker det lange
Kjetneset frem fra vest, saa fjorden smalner ind til 0.6 km.
Indenfor udvides den atter til et bækken, Reppa. Fjeldene her paa
fjordens sydside stiger temmelig steilt og ligeledes paa nordsiden
fra bunden til henimod gaarden Tjong. Vest for denne gaard er
kysten lavere.

De største bugter paa sydsiden er Hopen og Havnviken. Paa
nordsiden ligger Kilaosen og flere vaager om Vaagenge og Sleipnes
markedsplads. Omtrent midt i fjorden ligger Lyngholmen og
Vas-dalsholmerne. Ved nordre land ved indløbet til Sleipnes
markedsplads ligger flere øer, af hvilke Storosholmen er størst. I fjorden
raser ofte stærke faldvinde.

Skarsfjorden mellem fastlandet og Aamnøen i Melø herred
er en ren fjord; i en. længde af 6 km. ligger den inden Rødø.
Grændsen mod Melø herred gaar midtfjords. Dybden i mundingen
midtfjords mellem Sleipnesodden og Havnøen i Melø herred er
95 m., midtfjords nord for Seines 182 in. Kysterne er ikke
synderlig høie; langs kysten er temmelig braadybt.

Imellem Rodo herreds øer er der mange fjorde og sunde.
Dampskibsleden gaar fra Kvarøfjorden enten gjennem
Selsovik-sundet eller øst om Rangsundsøen.

Mellem Gjera og Renga gaar paa Melfjordens nordside en ren
og dyb fjordstrækning med indtil 375 m.s dybde midtfjords. Den
forer nordover til Rodøfjorden. Der ligger et skjær, Lamandskjær,
under Renga.

Rodøfjorden mellem Rodø i vest og fastlandet ved Aakvik og
Sleipnesodden i øst, er ren og dyb, 200 til 300 ni. Fjorden
regnes at naa fra et stj-kke syd for Rødø til opiniod Svinvær og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free