- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
337

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE. 31 1

Paa Sørfjorden har der været dampskibsfart.

Saavel i Nordfjorden som i Sørfjorden er der strøm, men
strømmene i fjordene gaar i modsat retning, da det er strømmen
til og fra Beierfjorden, som er den afgjørende.

Holmsundfjorden udvider sig til 2.5 km., og fra Kvarsnes
gaar en sidefjord, Sundsfjorden, sydover; denne er 2.5 km.
lang, ved mundingen ca. 0.7 km. bred, men smalner af
indover og har ytterst en dybde af 74 m.; dybden aftager jevnt,
indtil der inderst inde i fjorden er stærk oporing. Dybden i
Holmsundfjorden er som regel ikke større, end at der kan
ankres.

Holmsundfjorden staar, som før berørt, i forbindelse med
Morsdalsfjord syd om Sandhornøen.

Fjorde i Beieren herred. Beierfjord, hvis gamle navn vistnok
er Bedir, gaar mod ost ind fra Gildeskaal herred. Den stænges
næsten af øen Evjen; paa sydsiden af denne ø ligger Evjeosen,
som er ufarbar; paa nordsiden ligger Eroksund, 150 m. bredt og
40 m. dybt. Fjorden aabner sig atter, men snevres atter ind til
Færrissundet, 100 m. bredt og op til 125 m. dybt. Langs sundet
er jættegryder. Fjorden bliver snart videre; en bugt, Eiterviken,
gaar mod øst ind under steile fjelde; senere faar den en bredde
af 2 km,, retningen indover bliver sydøst og syd, og fjorden ender
som et lukket bækken; den inderste bund er opøret, saa
dampskibene standser ved Tvervik. Farvandet i fjorden maa betegnes
som rent; midtfjords er den 150 til 165 m. dyb.

Fjorde i Saltdalen herred. Skjerstadfjordens inderste del ligger i
Saltdalen herred, den midtre del i Fauske; Skjerstadfjorden
staar ved Saltstrommen og andre for nævnte strømme (pag. 276)
i forbindelse med Saltenfjorden. I den inderste del i Saltdalen
herred har fjorden nordlig retning, idet den danner fortsættelsen
af Saltdalen. Omtrent 10 km. fra bunden faar den retning mod
vestnordvest, idet den danner grændsen mellem Fauske og
Skjerstad herreder.

Fjorde i Fauske herred. Skjerstadfjorden danner paa
nordsiden i Fauske herred flere større bugter, som Fauskeviken, der
gaar ind til Fauske og Finneide, Klungsetviken og endelig
Nordvik-botn eller Valnesfjorden. Paa sydsiden i Skjerstad herred støder
til sidefjorden Misværfjorden, som ved et forholdsvis trangt løb,
Gradstrømmen, staar i forbindelse med Skjerstadfjorden. Vestlig
for Misværfjorden faar Skjerstadfjorden retning mod vestsydvest,
og kniber sig sammen henimod de tre trange strømme, gjennem
hvilke den staar i forbindelse med Saltenfjorden i Bodin.
Skjerstadfjorden har ofte betydelig bredde, op til 4 km. Efter de
foreliggende lodninger har den sydvestlig for Øines en dybde paa

22 — Nordlauds amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0357.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free