- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
345

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

vest. Den stoder til Tysfjord nær Kjobsvik og Tysfjord kirke.
Nordenfor Indre Tysfjord ligger paa fjordens østside forst
Kjelk-vik, saa Fugl/jord og saa Tømmeraasjjord. Længer nord stoder til
Tysfjord Stedfjord med vilde omgivelser, den har retning forst
mod nordvest og senere mod vest. Længer nordlig paa fjordens
østside ligger en noksaa betydelig fjordarm, som kaldes Skraavkjoseti.

Tysfjorden nævnes ikke for i det 16de aarhundrede, da
der skrives Tyttsfiordenn, og senere omkring 1600, da den ofte
omtales i anledning af striden mellem Danmark-Norge og Sverige
om herredømmet over finnerne. Man tinder ved den tid skrevet
Titisfiord, Tittis-, Tyttis-, Thiutiss- og lignende. Disse former
og den nuværende finske Divtasvuødna tyder paa en ældre
usammensat fonn paa -ir som Iste led; ogsaa gaardnavnet Tysnes ved
fjordens munding viser tilbage til en saadan. byti r er kanske den
form, man snarest kommer til at tænke paa, hvis ordets stamme
har begyndt med ß-.

Fjorde i Lødingen herred. Ædfjord eller Efjord har vistnok
gammelt navn ÆÖafjçrÖr af oldnorsk æÖr, æd- eller efugl. Fjorden
ligger paa fastlandet i Lødingen herred, har retning mod nordvest
og er en trang fjord, der flere steder kniber sig sammen til trange
strømme. I Ædfjord er paa sydsiden hoie og bratte fjelde.

Ved indløbet til Ædfjorden paa begge sider af Stromoen er
en meget stærk strømsætning ved flod og fjære, da strømmen
gaar som en rivende elv (se pag. 291).

Fjorde i Ankenes herred. Ofotfjord er en betydelig fjord i
Ankenes, Evenes og Lødingen herreder, og den kan betragtes som
Vestfjordens fortsættelse. Dens inderste arm, Rombaken, naar af
alle fjorde nærmest ind til rigsgrændsen, idet afstanden fra
Rom-bakbotn til røs no. 266 ikke er mere end lidt over 8 km. i ret
linje. Ofotfjordens inderste arm kaldes Rombaksfjord, og midt i
fjorden ligger her en moræne ved Strømmen, og fjorden indenfor
denne moræne kaldes Rombaken. Den er 110 m. dyb, men grundes
ud ved Strømmen. Længere ud udvider fjorden sig til 3 km.s
bredde og faar her en dybde af 320 m’ og længer vestlig 340 m.,
ved mundingen kniber den sig sammen til noget over 1 km.

I høiden over Rombaksfjorden og Rombaken gaar Ofotbanen
stadig stigende paa fjordens sydside. Rombaksf jorden med
Rombaken er omtrent 20 km. lang.

Nær Rombaksfjordens munding støder til Ofotfjorden Herjangen,
der har retning mod sydvest og faar en bredde op til hele 6 km.
med en dybde af op til 195 m. Midt i fjorden ligger en grund,
som kaldes Skolten.

Herjangen skrives nu almindelig urigtig Harjangen. Navnet
skrives 1614 Herianger og lyder nu i finsk form Hær jag; det
oprindelige navn er Herjangr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0365.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free