Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
Vestfjordens munding regnes fra Kunna til Skomvær, er denne
84 km. bred. Den nordvestre side, hvis den regnes fra Skomvær
til Tjelsundets munding, er i ret linje 200 km., men fra Kunna
til Tjelsund er i ret linje 185 km. En slig trekant har et areal
af 7 700 km.2, eller fjordens areal er saa stort som Akershus og
Jarlsberg og Larviks amter tilsammen.
Det er mange herreder, hvis kyster stoder op til Vestfjorden;
paa fastlandssiden er det Gildeskaal, Bodin, Kjerringo, Ledingen,
Steigen, Hammerø og Tysfjord, og paa Lofotsiden Lødingen, Vaagan,
Borge, Buksnes, Flakstad og Værø.
Fjordens bredde, naar herved forstaaes afstanden fra de
ytterste øer ved fastlandet og til Lofotøerne, aftager lidt efter
lidt indover mod nordøst. Mellem Lofotodden og Helligvær er
bredden 60 km., mellem Engelvær og Stamsund er bredden lidt over
40 km., og imellem Skraaven og Brunvær ved Engelo er iler 22 km.
Fra Bisvær over til Hammerølandet er bredden 17 km. Ved Trana
kniber det egentlige fjorddyb sig sammen til en bredde paa kun
4 til 5 km. imellem Stangholmen fyr og Breigrunden.
Hvor fjorden er smal, ved Tranø, har den sin største dybde
af 640 m. (340 favne), medens den længer ud aftager i dybde.
Fjorden er grundere i den ytre del, hvor den er bred. Imellem
Bost og Fleina er største dybde 167 favne. Fjorden er dybest paa
den sydøstlige side nærmest fastlandet. Kun etpar steder naar den
i den ytre del en dybde af 200 favne. Først længer inde fra en linje
mellem Vaagekallen og Engelværet i Steigen bliver dybden over
200 favne. Saa tiltager dybden i det hele indover mod nordost,
indtil den vest for Tranø fyr naar 300 favne og ved Tranø fyr
gaar det bråt ned til 340 favne (640 m.). Den beholder dybden
paa 300 favne indtil ud for Tysfjorden. Vestfjorden har efter
dette dybder, saaledes som de ikke er ualmindelige i vore fjorde;
de er clybere i den indre del end ved mundingen.
Langs fastlandet falder fjordbunden bråt af i ringe afstand
fra land til større dybde, hvoraf følgen er, at de forholdsvis grunde
strækninger i havet nær mod fastlandet eller bankerne,
land-bakken, som de kaldes, er af liden udstrækning, hvoraf atter
følger, at denne del af fjorden ikke er saa egnet til skreifiske
som den anden side linder Lofotøerne, langs hvilken der er
større, fladere havstrækninger, med mindre dybde, hvor skreien
gaar, naar den skal gyde om vaaren.
Havbunden i Vestfjorden udenfor Lofotøerne (eller, som man
siger i Lofoten, indenfor øerne) skraaner langsommere, saa at
kurven for 100 favne ligger i en afstand af 20 km. fra
Lofotodden, medens det ved oerne ved fastlandet kun er etpar
kilometers afstand fra kurven for 100 favne.
Paa hele strækningen paa sydostsiden af Moskeneso, Flak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
