Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE. 31 1
komme tversover til Sundklakstrømmen ved at ro over TJrvatn,
Hauklandsvatn, Steir o pollen, A Istad pollen og Limstrandpollen, som alle
staar i forbindelse indbyrdes og med havet, naar undtages et
lidet eid, en halv kabellængde bredt, mellem Hauklandsvatn 0£
Steiropollen, og som kun hæver sig faa meter over vandfladen.
Herover kan let en færing trækkes.
Fjorde i Gimso herred paa Vestvaago er: Olderfjorden,
Older-fjorddalens fortsættelse, gaar mod vestsydvest, Sydalspollen har
retning mod nordvest; Sundlandsfjorden, hvis inderste, smale del
kaldes Indrefjorden, ligger paa øens nordvestside. Yatnfjorden, hvis
nordlige del kaldes Nordpollen, er mærkelig derved, at den
kun ved en trang og grund strøm staar i forbindelse med havet;
den kan kun passeres, naar strommen skifter.
Gimso herreds kyst ud imod havet er aaben og uren med
faa havne og tilflugtssteder. Langs kysten og ind og ud fjordene
gaar overhovedet stærk strøm, der skifter ved flod og fjære, og
for at komme ind i fjordene maa man benytte strømmen. Den ytre
del af Vatnfjordstrommen er vanskelig at fare over: den er meget
grund, store stene stikker op, og der danner sig flere stærke hvirvler.
Ogsaa mellem Indrefjorden og Sundlandsf jorden er der stærk strøm.
Vatnfjorden fryser temmelig snart, dog sjelden med kjørbar
is, hvilket i høi grad hindrer adkomsten til havet fra egnene om
Sandsletten og søndenfor.
Man maa som regel benytte strommen paa de ovennævnte
strømhaarde steder, da man ikke kan seile mod strommen.
Kastevinde og rok forekommer ofte og uformodet. Dette er især
tilfældet i Gimsostrømmen og i Trangstrømmen, omtrent det
midterste parti af Sundklakstrømmen.
Strømmen sætter nordover fra flod til fjære og sydover fra
fjære til flod i Sundklakstrømmen og Gimsostrømmen. I de
forskjellige fjorde gaar strommen ind med flod og ud med fjære.
Fjorde i Borge herred. Borge herreds anneks, Valberg, støder
til Gimsøstrømmens søndre del eller, søm den her kaldes,
Henningsværstrømmen.
I Valberg gaar der ind flere bugter og viker. Molandsviken
østlig, Malnesviken, Dalsviken, Skokkelviken, Raalsfjorden og Kartfjorden.
Malnesviken er grund og opfyldt af boer.
Bugterne ved Skokkelvik og ved Valberg er begge grunde
med mange smaaøer i mundingen.
Raalsfjorden er i det midtre strøg grund og fuld af boer.
Kartfjorden er en sækkefjord med trangt indløb.
Fjeldene gaar i Valberg kun under Dalstind og Valbergtind
steilt ned til kysten, ellers er der overalt et tildels bredt
forland med gaarde.
Der ligger flere øer og skjær udenfor Valbergs kyststrækning.
23 — Nordlands amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
