Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HAVET OG FJORDENE.
31 1
Nordvest for Eggum er farvandet yderst urent; men en halv
sjomil af land er man altid udenom grundene.
Fjorde i Buksnes herred. I Buksnes herreds sydostre del
gaar fra Vestfjorden Skifjorden med Skifjordpollen i vestlig retning,
mod nord gaar Gaaseflagef med Finstadpollen og Buksnes fjorden.
Skifjorden gaar fra øst mod vest. Den er vel 1 km. bred i
mundingen, ca. 2.7 km. lang. I det hele er den noksaa grund;
i Skifjordpollen er stor tørfjære. Fra Steine til Stamsund er
kysten steil, og der er mange smaaøer og skjær ved kysten.
Udenfor Stamsund er flere øer, som Einbærøen, Smiholmen og
Buøen. Fra Stamsund og nordover til Skifjorden er kysten lav,
bugtet og uren, især i Helleviken og Møkkelviken.
Fjorden, der gaar ind mellem Ure i vest og Steine i ost,
kaldes i den ytre del Gaaseflaget, længere inde Finstadpollen og
inderst Stor f jordpollen.
Fjorden er fuld af øer, især i ytre og midtre del. I ytre
del ligger saaledes Døloen, Gaasøen, Stabsolkan og Æsøen. Mellem
øerne er der farbart, da der som regel er dybt klos til holmerne.
Bredden er i mundingen ca. 2.5 km., men den smalner
temmelig raskt af. Mellem Finstadpollen og Storfjordpollen er et trangt
sund ved gaarden Apnes. Her er strømmen saa stærk, at det
kun er farbart omkring strømskiftet. Der er her ogsaa store
stene i farvandet.
Paa vestsiden af fjorden er Sennes viken; i denne,
Finstadpollen og Storfjordpollen er stor tørfjære.
Buksnesfjorden er sterkt optunget. Saavel langs vestre som
østre land ligger flere øer. Midtfjords er fjorden ren. Fjordboen
er her den eneste grund. Paa vestsiden ligger udenfor indløbet
Svinøen med fyr; længere nord Gjermesøen, Balstadø og Kjeøen
med flere. Paa østsiden ved indløbet er Leirvær, Guldholmen og
Brandsholmen og tiere øer. Bredden mellem Balstadøen og Leirvær er
vel 2 km.; herfra stikker fjorden nordover 8 km., naar
Leiknes-bugten regnes med. Buksnesfjordens kyster er ikke synderlig
høie, undtagen ved Balstad og Mortsund. Strandbredderne i det
indre er låve. I fjordens forlængelse sees de høie og mægtige
Himmeltinder.
Bugter paa vestsiden er Gravdalsbugten og Storeidbugten. Paa
ostsiden ligger bugten ved Petvik, Ramsvikbugten Bergsbugten, og
inderst i bunden Leiknesbugten. Naar undtages Gravdalsbugten,
er disse bugter meget grunde; mange steder falder store
strækninger torre ved fjære.
Fra Flakstadoen skilles Buksnes herred ved Nappstrønunen.
Denne er ca. 13 km. lang, ca. 4 km. bred i søndre del, men
længere nord 1.5 til 2.3 km. bred. Strømmen er temmelig uren
under Vestvaagø med øer og skjær. Seilleden gaar nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
