- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
357

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HAVET OG FJORDENE.

31 1

somhelst fartøi overalt. Imidlertid er man udsat for overordentlig
stærke kastebyger, der kan opstaa ved alslags vind. Fjorden er
som en kjedel, der pludselig, uden varsel, kan være fyldt med
sjorok. Man er ogsaa udsat for udrasninger af fjeldsiden paa
østsiden.

Da dybden i bassinet ogsaa er temmelig stor, bruger man
ofte at hale mindre fartøier, op til jægter i ballast, ved flodtid
op igjennem elveleiet i fjordens bund til et lidet vand, som ved
høivande har forbindelse med fjorden. I vandet kan ofte ligge
mange smaafartøjer og baade samlede.

Flakstadøms kyster er i det hele steile. Kun enkelte steder,
som inde i Skjelfjord, om Ramberg og fra dette sted forbi
Flakstad kirke til Flakstadpollen og i bunden af denne fjord, er en
liden bergfod som forland eller lavere kyststrækning.

Vest for Nusfjord gaar Skjelfjorden fra Vestfjorden nordlig ind
7 km. I mundingen, der er ca. 1 .hi km. bred, ligger øen Kunna;
senere smalner fjorden af. Man kan gaa ind fjorden paa begge
sider af Kunna. Naar undtages en grund foran sydvestspidsen
af denne og Sceterbøen, ost for Kunna, nærmere østre land, er
farvandet rent, indtil man kommer tvers af Stjerndalen pladse paa
fjordens vestside. Farvandet paa vestre side bliver da urent og
ganske grundt; fjorden begynder i det hele at grunde op. Tvers
overfor Indre Skjelfjordgaardene til vestsiden er fjorden grund
og ikke farbar med andet end baade ved lavvand. Gode havne
er der ikke. Vinden blæser enten nord eller syd; den presses
ofte mellem de høie fjelde paa siderne.

Vest for mundingen af Skjelfjorden ligger fiskeværet Sund.
der tillige er en ganske god havn. Opseilingen er trang, men ren.

Øst for Skjelfjorden er baad havne ved Vestre og Østre Xes
land, men havnene er trange og aabne for sydlige og sydvestlige
vinde.

Moskenesoens nordre del skilles fra Flakstadøen ved en
temmelig uren, af øer opfyldt mod havet aaben bugt, og fra denne
gaar Tors/jord og Sel/jord med sine sidefjorde Stor markpollen og
Laukviken ind i Moskenesøen. Videre mod syd skilles øerne ved
Sundstrømmen, Kaakersundet og Islændingen.

Seif jorden er 40 m. dyb i den midtre del. Vindretningerne
kan være eiendommelige. Ind gjennem fjorden kan det være
stille, medens søndenvinden staar som storm ud af Sundstrømmen
og tvers over til Langneset; den tager jevnt af nordvestover, naar
den kommer ud af Sundstrømmen, medens der kan være nogle
faa baadlængder fra storm til næsten stille tvers paa
vindretningen paa vestsiden mod fjordens indre. Nordlige vinde tager
heller ikke i fjordens indre del. Er det storm af vest og
sydvest paa havet, kan disse vinde, kommende ned gjennem de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free