Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’358
NORDLANDS AMT.
trange fjelddale, fylde fjorden med et eneste sjørok. I Selfjorden
gjøres ofte gode sildestæng.
Sundstrømmen er smalest mellem gaardene Andopsnes og
Strømsnes og kaldes her Nesstrømmen. Den er her ikke fuldt
100 m. bred. Den er meget grund og kan ved lavvand ikke
befares med andet end baade. En ganske smal rende med godt
2 fod vand langs vestre land er hele farvandet; resten er opfyldt
af store stene og forøvrigt næsten tørt ved stor fjære.
Der er voldsom strøm i Sundstrømmen, især en time før
flod og fjære; da er det ikke godt muligt at fare der. Strømmen
skifter ved halv sjø og er da en kort tid stille, sætter nord under
flodtid, syd ved faldende sjø. Under nordlige og sydlige vinde
blæser det her adskillig stærkere end i strøget forøvrigt.
Kirkefjorden gaar fra Vestfjorden ind mellem Reine og
Festhælen, forst vestlig, senere nordvestlig. Den er ved mundingen,
hvor der ligger flere øer, som Olenilsø, Toppø og Havnø m. fl.,
2 til 3 km. bred; den er vel 8 km. lang. Fjorden er dyb og
ren; største dybde midtfjords nord for Veineset er 135 m. Fra
Kirkefjorden gaar sidefjorden Vorfjord 1.5 km. mod nord ved
gaarden Festhælen og længer ind Forsfjorden 1.5 km. mod
sydvest. Denne fjord er i bunden 42 m. dyb, i mundingen 10 m.
Mellem Forsfjorden og Kirkefjordens indre arm gaar Bun es f’jorden
1.7 km. mod nordvest. Bunesfjorden er temmelig trang og fuld af boer.
Paa Moskenesøen, 2.5 km. syd for Reine, ligger Djupfjord.
Det er en sjøfyldt botn, der er indtil 118 m. dyb. Indløbet er
grundt og trangt, indtil 7 m. dybt.
Mellem Moskenesøens sydende, Lofotodden og Hogholmen og
Svarvene nord for øen Mosken gaar den bekjendte strøm
Mosken-strømmen, som før er beskrevet.
Indsiden af Moskenesøen er forholdsvis ren, og havbunden
skraaner i det hele temme’ig jevnt udover. Kysten er indskaaret
af større og mindre bugter. Den ytre og vestre kyst af
Moskenesøen er temmelig steil, naar nogle aabne bugter ved Horseid og
Bunes undtages, hvor der er en flad sandstrand. Udenfor kysten er
havet høist urent, især nord og nordvest for øens nordre ende
og langs den søndre del af kysten fra Ertenhella til Lofotodden.
Selv i stille veir b^’der det tungt mod land, saa landing er
vanskelig. Baadene maa efter landingen altid trækkes op. 1 storm
er her et forfærdeligt hav med braat paa skaller og grunde paa
20 til 30 m. Kysten skyes af fartoier.
Ogsaa udenfor Flakstadøens nordre del er havet urent og
kysten ilden havne.
Fra nord kommer øst om Flakstad kirke ind Flakstadpollen
med sydlig retning, 3.5 km. lang. Ved indløbet ved pladsen
Midtsundstad er bredden 700 m.; senere vider pollen sig ud og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
