- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
366

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’366

NORDLANDS AMT.

I Sørfjorden ligger isen af og til om vinteren. Lettest fryser
den mellem Hjartoen og Alsli.

I Simlebotn ligger is regelmæssig ved vintertide.

Mellem Terraak og Vassaas ligger der is i haarde vintre.

Harangfjorden pleier at fryse. Fjorden fryser i almindelighed
til sidst i november eller forst i december. Isen pleier at
strække sig til sydsiden af Hovøen og Risoen og ligger til ud
i marts.

Inde i Valen ligger oftere is.

I Tjøtta herred fryser Visten; den er undertiden islagt til
Ausa; da er denne del af fjorden saagodtsom ufarbar. Isen
ligger sjelden mere end en maaned; den islægges til forskjellige
tider efter veiret.

Vefsenfjorden fryser ikke, ialfald horer dette til de storste
sjeldenheder. Selve Vefsenelven fryser tildels, og det kan da
hænde, at det fryser udover et stykke, men man kan altid med
dampskibene anløbe ved Halsoen sagbrug.

I Stamnes fryser af og til deit indre del af Meisfjorden.

Elsjjord og Sørfjord i Hemnes herred fryser til Skarpnes
hvert aar; de kan lægge sig midt i oktober, oftest i november
og december. De ligger til forst i mai, undertiden gaar de op
midt i april. I kolde vintre kan man paa isen reise fra bunden
af Sørfjorden til bunden af Eisfjorden.

Ligesaa islægges Leirviken, og det hænder, at man kan kjøre
fra Hemnes over isen til Hestneset. Praktisk talt er selve
Hemnes isfrit; det har aldrig hændt, at dampskibene ikke kommer
ind til Hemnes.

Utskarpen islægges delvis.

Nordranen fryser delvis til; i kolde vintre helt til
Gjeit-viken i Hemnes. Isen er til ikke lidet hinder for færdselen.
Baade til Lofotfisket maa i betimelig tid om hosten bringes ud i
fjorden, sædvanlig til Hemnes. Dampskibstrafiken til Mo maa
ogsaa stanse, naar fjorden islægges. Lastning og losning
foregaar da ved iskanten.

I Luro er fjordene som oftest isfrie. Kun enkelte trange
sunde og valer i skjærgaarden islægges.

Fjordene i Rodo og Melø er isfrie. Kun indre del af Nord
fjorden indenfor Nordfjordholmerne er isdækket fra juletider til
marts; Værangfjordens arm Lillefjorden fryser ogsaa sædvanlig
hver vinter.

I Gildeskaal fryser Sørfjorden, Sundsfjorden og
Holmsunds-fjorden.

Sørfjorden ligger som regel hver vinter saa langt ud som
til en linje mellem Skipneset og Kvarsneset, og stundom kan
den ligge helt ud til Hogsetdalen—Finset. Isen, der ligger fi-a

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free