Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDLANDS AMT.
nordover gjennem den trange dal, i hvilken gaarden Urvold ligger,
og falder i Urvoldvatn, der gjennem en kort strom falder i Tosen
Der er flødningsdamme i elven.
jDen største af dens bielve eller bækketilløb er:
Bækken fra Skav vas,tjeld gjennemstrømmer Skavvatn og Trold
skarvatn og forener sig senere med en bæk, som kommer fra
Bratfiaugfjeld, og gaar sydover forbi Reppen gaard og gjennem
Repvatti. Denne bæk har ovenfor Reppen gaard underjordisk løb
i en længde af ca. 800 m. Den samlede bæk falder i
Glom-dalens vasdrag ca. 300 m. fra Urvoldvatn.
Bogelven i Bindalen har navn af, at den gaar ud i en dyb
bugt, bugr, af Tosenfjorden, kaldet Kolsvikbogen.
Bogelven kommer fra skaret mod Oksdalen, mellem Skavvas
fjeld og Grytendalsfjeld, og gaar fossende næsten ret mod nord
gjennem Kolsvikdalen ; den optager Orytendalselven. Elven ligger
dybt i sit leie, og dalsiderne er bratte og høie, især paa elvens
østside. De sidste 4 til 5 km. er elven 20 til 30 m. bred. Dal
siderne er steile og hoie, men bredderne Hade. Flere steder kan
den vades. I elven kan der flødes; den er 9 km. lang og i
regntiden temmelig vandrig. Laksen gaar ofte op i elven.
I Fra ost optager den Orytendalselven, der danner et større
fossefald, umiddelbart for den løber sammen med Bogelven.
Skrovodalselven kommer fra et tjern syd for Kalklavtind, løber
vestover i den botnformede dal Øvre Skrovodalen, danner her
Øvre Skrovodalsvatn, 382 m. o. h., fra hvilket den gaar nord
vestlig ca. 700 m. og optager nu bækken fra den botnformede
Kvitdal, i hvilken Kvitdalsvøtn ligger; den samlede elv gaar vest
over meel stærkt fald gjennem Nedre Skrovodalen og falder ud
i Kolsvikbogen. Der kan ikke Hodes.
Kalklavelven kommer fra et tjern, der ligger ca. 1km. vest
for Øvrevatn (i Bindalsvasdraget) og lober med stærkt fald
nordvestover gjennem aen dybe og vilde Kalklavdalen, danner
Kalklar-vøbi, og nedenfor disse styrter den i tiere fossefald videre, gaar
vest for gaarden Kalklaven ud i Tosen i en liden bugt syd for
Kalklavodden. Længden er 7 km. Elven har tilsig fra de høie,
snefulde fjelde Kvitdalstind og Kjelviktind og er temmelig vandrig.
Storelven, der falder ud i Bjørnstokviken ved Tosbotn, har sine
kilder under Maasvastinden, danner her Kjerringtjern og fortsætter
nordover i en liden trang dal, bøier saa mod vest nedover den
steile fjeldside øst for Tosdalen gaard og falder i Tosdalvatu,
140 m. o. h.; saa gaar elven med stridt løb og dannende flere
fosser gjennem den dybe Fosdal. De sidste 1.5 km. fra udløbet
strømmer elven roligere mellem flade, tildels opdyrkede bredder.
Den er flødbar i sit nedre løb og her er laks og ørret.
[En bielv kommer fra den dybe dal mellem Durmaalstind og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
