- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
398

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDLANDS AMT.

passeres udenfor broerne. Broer er der ved Angermoen,
Straumen, Forsmoen og lige ved elvens udlob i fjorden. I elven er
orret og røyr. Laks gaar nu helt op i Mjaavatn.

Drevja kommer fra Brevatn, 4.87 km.2 stort, 48 m. o, h.,
der ligger paa grændsen mellem Vefsen og Hemnes, ca. 8 km.
sydvest for den inderste bugt af Eisfjorden. Drevatn har delvis
dyrkede omgivelser og optager flere bække og smaaelve. Drevjas
navn hænger mulig sammen med drevja, en blød masse.

I Drevatn falder Bugtelven, der dannes af flere fra Toven,
991 m., kommende bræbække og løber med stærkt fald sydover,
til den falder ud ved Drevasbugten.

Afløbet fra Svartfjernet, 0.15 km.2 stort, 111 m. o. h., falder
ud i den nordligste ende af Drevatn.

Kaiaaen kommer vestenfra de smaa Kalaavøtn, 622 m. o. h.,
hvorfra den i fossende løb gaar østover og danner grændsen
mellem Vefsen og Hemnes.]

Fra Drevatn gaar Drevja sydvestlig gjennem den brede og
forholdsvis godt dyrkede, men tildels noget myrlændte Drevdal,
til den ved Nyland falder ud i Vefsenfjorden. Elven gaar mest
mellem bakkede bredder og har ved gaarden Forsmoen en ca.
5 m. høi fos, ellers er faldet temmelig jevnt fordelt. Elven er
paa de fleste steder grund, dog kan dybden gaa op til 2 m.;
den almindelige bredde er ca. 12 m. Ved Forsmofossen er
sag-og niollebriig; nedenfor fossen befares den med baad helt til
udløbet. Broer er der ved Enget, Bratlien samt ovenfor
Forsmofossen. Ved udløbet i Vefsenfjorden har elven i tidens løb lagt
op store grunde.

iTilløb til Drevja er Guhlmoaaen og Bratlielven, der kommer
fossende nedover dalsiden fra Tovfjeldet.

Kumra kommer østenfra og falder ud i nærheden af
Drevjen kapel.1

Drevjas nedslagsdistrikt udgjør 171.3 km.2; dens længde
nedenfor Drevatn er ca. 16 km.2 Den største del af
nedslagsdistriktet bestaar af skiferbergarter med mægtige lag af kalkstene.

I Stamnes herred udmunder følgende elve: Dagsvikelven, gaar
nordlig fra Tovenfjeldet paa østsiden af Grønliakslen, boier vest
for Grønlien sydvestlig og falder forbi Dagsvik ud i Sundet.

[Den optager Rogndalselven, som kommer fra Vild tovens
nord-skraaning, løber mod nord til Dagsvatn og fra dette i nordvest
og forener sig med Dagsvikelven.]

Nglandselven kommer fra Vildtoven, gaar mod vest og mod
nord, igjen mod vest og saa mod nord til gaarden Forsland. Her
tager den sydvestlig retning og falder mellem gaardene Valberg
og Kviting ud i Sundet ved Leirfjorden.

Forslandselven har kilder paa Tovens vestskraaning, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free