Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
.-401
grændsen mod Nesne herred, senere sydøstlig og falder ved
gaarden Aaen i Næverlielven.
Brataaen gaar nordlig ud i Leirviken.
Svinaaen gaar nordostlig og sydostlig ud i mundingen af
Eisfjorden.
Skravlaaen dannes af flere bække, lober sydøstlig og
nordøstlig ud i Eisfjorden.
[Det vigtigste tilløb er det fra Svarthullet.]
Kvassteinaaen kommer fra S tors teinfjeld, gaar sydlig og vest
lig ud i Eisfjorden.
Den optager Mørkvatns afløb, som lober fra ost til vest, og
Krokvaselven, afløbet for Krokvatn, der gaar mod nord.]
Røssaaen danner afløbet for det 190.9 km.2 store Røssvatn i
Hatfjelddalen, 375 m. o. h. Røssvatn har sin længderetning i
nordøst til sydvest, er hele 42 km. langt og ca. 13 km. bredt.
Bredest er det i den sydlige del, og her ligger den 19.35 km.2
store Røssvasholin, der ved Krutaabugten er adskilt fra den
østre og ved Aakerviksundet fra den vestre bred. I den sydlige
del gaar Vesterbugten ca. ti km. mod vest, og omtrent midt paa
vandet ligger paa østsiden den brede . Sørdalsbugt. Nordenfor
denne bliver vandet smalere og har i Sørsundet kun en bredde
af omkring 0.5 km., men saa udvider det sig atter betydelig,
der hvor Røssvasbugten gaar ind ca. 5 km. mod vest, smalner
saa atter noget af i Nordsundet, men udvider sig i den
nordligste del, hvor Østerbugten gaar 4 km. ind i landet. Foruden
den nævnte Røssvasholin er der flere mindre øer og holmer;
saaledes Smaaholmerne og Sleppen syd for Rossvasholmen og
Kraakholmerne og Bjørnholmen nord for samme. 1 vandets brede
midtparti ligger Skogholmen, Eggeholmen samt de smaa skjær Kvarty
ten, der stikker op omtrent midt ude i vandet. Udenfor
Røssvassbug-ten ligger Garnholmerne, Storholmen og flere andre mindre holmer.
Den største del af Rossvatns omgivelser béstaar af lagdelte
bergarter, fornemmelig skifere. Skiferfjeldene har i almindelighed
afrundede former, og de naar sjelden over 1 000 m. Betydelig
høiere er de fjelde, som bestaar af haardere bergarter, saaledes
i det granitfelt, der ligger vest for vandet; her naar
Kjerring-tinden op til 1395 m., og Gjeittinden til 1 559 m. Paa østsiden
af vandet er en tungt forvitrelig serpentinbergart i det tildels
stærkt snedækkede Krutfjeld, der naar op til 1 403 m. o. h. De
skarpeste former og den storste høide har imidlertid de af gneis
opbyggede Okstinder nordenfor vandet. Disse naar en høide af
1912 ni. og rager tildels op over mægtige og vidtstrakte bræer.
Paa skraaningerne op fra Røssvatn er i regelen noksaa
frodig skog, der omkring den sydligste del samt paa Rossvasholmen
2ft — Nordland« amt I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
