- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
402

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NORDLANDS AMT.

fornemmelig bestaar af furu, men nordenfor væsentlig af birk.
Skogbunden er i regelen græsdækket, og der er tildels god beitesmark.

Rundt vandet er en temmelig spredt bebyggelse, der ogsaa
paa enkelte steder strækker sig ind i de dalforer, der munder ud
i vandet. Vandets største iagttagne dybde er efter lodning af
(’harles Babot 250 m., men det heder, at vandet skal være grundt
paa mange steder. Islægningen af vandet foregaar temmelig
uregelmæssig. Det kan enkelte aar hænde, at isen har lagt sig
over hele vandet i slutten af november, men det har ogsaa hændt,
at det ikke har været helt tilfrosset for ud i februar.
Vester-bugten, Krutaabugten og sundet mellem Røssvasholmen og
fastlandet islægges i regelen i begyndelsen af december, og almindelig
fryser vandet helt til ved juletider. Ofte skal det hænde, at
isen i sundet brydes op igjen, naar vandet er helt islagt, og da
pleier der her at være aabent vand langt ud paa vinteren. Under
storm og uveir brydes isen undertiden op om vinteren. Islos
ningen foregaar som regel ved udgangen af mai. Det har hændt,
at vandet har gaaet op i begyndelsen af mai, men det har ogsaa
indtruffet, at isen har ligget til henimod St. Hanstid. Rossvatn
er et ganske godt fiskevand. Der er ørret og røyr.

Rossvatn optager en hel del større og mindre tilløb. De
største kommer østenfra og har sine kilder i Sverige, saaledes
Storelven, der falder ud i Østerbugten, Yarnvasaaen, der falder ud
i Sørdalsbugten, samt Krutaaen og Bjørkaaselven, som begge falder
ud i den sydlige del af vandet. Söndenfor er der ingen storre
tillob; men fra vest er der flere ganske betydelige elve som
Gjeit-ftndskarelven, der falder ud i Vesterbugten, og Kjerringvatns afløb,
der falder ud i Stikkels viken. Fra nord kommer kun en del
korte tillob, hvoraf dog enkelte som Storelven, Bessedørelven,
Stek-vaselven og Spelt fjeldelven, der alle kommer ned fra Oksti ildernes
store bræer, til sine tider kan føre en ganske betydelig
vandmængde. Røssvatns samlede nedslagsdistrikt er 1 547 km.ä

[Af tillob skal nogle omtales: Speltfjeldelven kommer fra
de ostligste Okstinder og gaar sydover gjennem Speltfjelddalen
paa østsiden af Okstinderne. Den optager fra vest en del bække
fra Okstindbræerne og fra øst bække fra skraaningerne af
Artfjeldet, 1 198 m. I den ovre del af dalen gaar elven gjennem
myrlænde og har her et forholdsvis ringe fald, men nedenfor,
hvor den har et trangere lob, har den et stykke temmelig stærkt
fald. Den falder i Rossvatn i Østerbugtens nordøstligste hjørne.
Længden er omtrent 6 km., nedslagsdistriktet 88 km.2

Storelven kommer ind fra Sverige ved grændseros no. 215,
Olfjeld røs, gaar ret vestover ca. 8 km., til den falder ud i den
sydlige del af Østerbugten. Den har øverst og nederst et
forholdsvis ringe fald, men danner ca. 4 km. ovenfor udløbet flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free