Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDRAG.
.-405
til nedenfor Sørpunfossen har elven et fald af 68 m. Et kort
stykke ovenfor Sørpunfossen har elven under lavvand paa en
strækning af vel 100 m. et underjordisk løb. Den gaar ned i
berget der, hvor den ovenforliggende skifer afløses af et
marmor-drag, og har i tidernes lob gravet sig en tunnel inde i
marmor-bergarten. Udenfor almindelig sommervandstand sender den dog
en del af sin vandmængde ud til hoire i et frit lob, og kun en del
af vandmængden gaar da i tunnelen inde i fjeldet. Stedet kaldes
i almindelighed «Jordbrua».
Nedenfor Sørpunfossen, hvor elven gaar ind i Hemnes herred,
udvider den sig betydelig, gaar saa med ringe fald mellem endel
holmer og smaaøer og optager fra vest Jordbruelven, der paa en
længere strækning har et underjordisk lob. Kort nedenfor
gaarden Bygdaasen begynder den atter at fosse og danner en 18 m.
hoi fos, som kaldes Storfossen, hvorpaa den fortsætter med stridt
lob og optager fra øst Bleikvaselven.
[Bleikvasélven kommer fra Bleikvatn, 11.73 km.2 stort, 402
m. o. h.; dette ligger nord for Kongsfjeldet, 1 060 ni., og sydvest
for Okstindbræen, hvorfra det optager flere tilløb. De største af
disse er Midtiaaen fra Oks fj eldvatn. 0.9 km.2 stort, 950 m. o. h.,
Oksfjeldelven samt Grønelven fra Grønvatn, 0.61 km.2 stort, 528 m.
o. h. Da de tre nævnte tilløb næres af bræer, er de alle
slam-forende og har i varmt veir en betydelig vandmasse. Den vestre
del af Bleikvatn indsnevres til et sund, hvormed det staar i
forbindelse med en sydligere udvidelse, Kjøkkenbugten. Herfra har
det aflob sydover og løber gjennem Bleikvatn, 0/24 km.2 stort,
380 m. o. h., hvorpaa elven med sydligt og senere med vestligt
løb gaar ned mod Røssaaen. Den danner flere store fosser, hvoraf
den 64 m. høie Bleikvasfoss er den største. Elvebredderne er
almindelig låve og tildels meget myrlændte. Omtrent 3 km.
ovenfor udløbet i Røssaaen optages søndenfra Moldaaen, der
kommer fra Svartvatn, 0.27 km.2 stort, 329 m. o. h., og har flere
smaa tillob som Leirelven, Skreelven, Halvgaatkraahækken.
Nordtjern-bækken og Storbækken. Bleikvasaaens længde er omtrent 25 km.,
dens almindelige bredde veksler fra 15 til 100 m., og
nedslagsdistriktet udgjør 183 km.2]
Nedenfor aamotet med Blei kvasaaen fortsætter Rossaaen
med stridt fald nedover til kort ovenfor gaarden Forsmoen
og danner Kløftmyr fosserne, der tilsammen er 28 m. høie.
Derpaa har den paa en strækning af ca. 5 km. svagt fald,
saa man kan ro den, idet den udvider sig betydelig og
danner flere store evjer, der her kaldes «aver». De storste af
disse er Fjeldaven paa den østre og Storskogaven paa vestre side.
Elvebredderne er paa dette stykke låve og myrede, paa vestsiden
er en betydelig myrstrækning, Stormyren. Nedenfor Storskogaven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
