Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 NORDLANDS AMT.
har elven et trangt, stridt lob og danner her sine betydeligste
fosser. Den øverste af disse er Selfossen med 6 111. frit fald,
og saa følger Faldfoss, elvens høieste fos, 56 m. høi, og kort
nedenfor denne den 42 m. boie Stabfoss. Faldfossen ligger mellem
bergsider paa begge bredder. Stabfossen er et frit fald og har
faaet sit navn af et midt i fossen opragende bergflak, der har en
stabbeagtig form. Fra Stabfossen fortsætter elven et stykke med
mindre stærkt fald, men begrændses paa venstre side af en bråt
bergvæg. Derpaa lober den vel 1 km. fossende mellem høie,
berg-lændte bredder og med 48 m.s fald, til den ved Rundmoen
udvider sig og danner saa den 1 1 m. høie Tullavfoss, hvorpaa den
fortsætter rolig et længere stykke mellem flade bredder.
Htu-optages fra øst Bjuraaen.
[Bjuraaen dannes af flere bække paa Brygfjeldet, 985 m., og
Bjørneskolten, 1 056 m., og gaar vestover gjennem et ganske godt
befolket dalføre. Den har nedover til Krokmoen et temmelig
stridt løb, men herfra er faldet mindre stærkt, til den ved
Bjuraa-neset falder ud i Røssaaen. Et par smaafosser driver mølle og
sagbrug. Ved Brygfjeldgaardene gaar den paa en strækning af
ca. 20 m. i en naturlig tunnel inde i berget. Der er broer ved
Brygfjeld, Bollermoen samt ovenfor Krokmoen. Længden er
omtrent 12 km., nedslagsdistriktet 36.3 km.2
Ligeledes paa østsiden optager Røssaaen ogsaa Reinaaen.
7 km. lang, der fra Reinvatn, 0.18 km.2 stort, 705 m. o. h.,
styrter nedover dalsiden i et fossende løb.
Ved gaarden Bjurselvmoen er Røssaaen atter fossende, idet
den danner den 8 m. høie Bjurselvfoss der driver sag og mølle.
Saa er faldet svagt til Langfossen, som er 1 7 m. høi, og saa gaar
elven atter rolig, til den ved gaarden Vildmoen, ca. 1 km. ovenfor
Korgen kirke, danner sin nederste fos, Sjøfossen, 43 m. høi.
Foden af denne ligger i saa ringe høide over havet, at tidevandet
mærkes helt op til samme. Fra Sjøfossen til udløbet i Sørfjorden
gaar Røssaaen som en bred, rolig elv mellem dels dyrkede og dels
skogbevoksede bredder, der paa mange steder staar i brud, eftersom
elven paa denne strækning har gjennemskaaret ler- og
sand-terrasser. Fast fjeld danner her kun paa enkelte steder
elvebredderne, oftest er det løse afleiringer, i regelen af ler. Der har
derfor i tidernes løb hyppig fundet større og mindre udglidninger
sted, hvorved elveleiet har forandret sig. Det krogede løb, som
elven har ved Korgen kirke, maa være et resultat af fordums
lerfald. Af større lerfald, der i den senere tid har foregaaet
ved Røssaaen, kan nævnes det ved Valaagmoen den 14de oktober
1885 og det, som foregik ved Nedre Leiren 5te december 1900.
Ved Nedre Leiren styrtede ud en del af en terrasse, som dannede
en ca. 50 m. høi elvemæl, som tidligere omtalt pag. 197. En
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
