Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VASDKAG.
bnifossen ligger elven i en trang rende mellem berghammere,
hvori den har gravet sig jættegryder.
Vandføringen i Dalselven kan til sine tider være ganske
betydelig, men er meget ujevn. Et tjenligt reguleringsbassin vil
dog Store Akersvatn kunne komme til at blive. Foran vandet
er godt damsted med berg i bunden. Elvens nedslagsdistrikt
udgjør 205 km.ä Ved mundingen har den lagt op store grunde.
Andfiskaaen har kilder paa østre Mofjeld og Slangfjeldet, og
disse falder i Fiskeløsvatn, 578 m. o. h.; fra dette gaar elven
vestnordvest; den falder nedenfor gaarden Andfiskaaen i Ranen.
Nedenfor Fiskeløsvatn gaar elven i et aabent dalføre mellem
Slangfjeldet og Vestre Mofjeld i nord, Kobbervasfjeld i syd, og
danner her 3 vande. Saa faar elven steilt fald indtil myrerne
ost for Andfiskvatn, 227 m. o. h. Vest for Andfiskvatn er elven
fossende og danner nedenfor pladsen Hesjeli et par høie fosser.
Ved udløbet er et mindre fald, og der er sagbrug, molle og
stampemølle. Flødning foregaar fra Andfiskaaen. Længden fra
Fiskeløsvatn er 17 km.
Ranenelveil er det betydelige vasdrag, der falder ud i
Rauenfjorden et kort stykke nordenfor Mo. Vasdragets kilder
ligger paa grændsefjeldene mellem Norge og Sverige nær fjeldet
Nasa med de forlængst nedlagte Nasa sølvgruber. Elven gaar
vestover gjennem den brede, rummelige Dunderlandsdal, hvorfor
den ogsaa stundom benævnes Dunderlandselven.
Vasdraget optager flere betydelige tilløb nordenfra
fjeldstrækningen paa grændsen mellem Nordre Helgeland og Salten samt
vestenfra Svartisens vide snemarker. En betydelig del af
nedslagsdistriktet bestaar af bræer. Foruden den mægtige Svartis i
distriktets vestlige del, dækkes ogsaa flere af de omliggende fjelde
af betydelige bræer.
Som kildeelve til Ranenelven ansees Randalselven, der som
en bæk kommer ind fra Sverige, en kilometers vei nordenfor
Trombjerget, 1 187 m., og gaar nordøstlig,’ indtil den ved
Ran-dalsvolden optager nordenfra Gnbbeltaaen. Paa dette stykke er
Randalselven en liden fjeldelv; den optager østenfra Sølvbækken,
der springer ud paa sydsiden af Nasafjeldet, 1214 m.
[Gubbeltaaen kommer fra Svangstjernet, 8t57 m. o. h., der ligger
straks vest for grændserøs no. 228 og gaar herfra forst vestover,
men bøier kort nedenfor mod syd. Ved svingen optages
nordenfra etpar smaabække fra nogle myrer, som ogsaa har afløb
nordover gjennem Lønselven til Saltdalselven. Gubbeltaaen fortsætter
mod syd først med lidet stærkt fald gjennem myrlænde i en flad
dal, men faar nedenfor tildels et fossende fald over berghammere
og optager saavel vestenfra som østenfra flere mindre bække.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
