Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
410
NORDLANDS AMT.
Ved Randalsvolden, hvor der er en bro, ligger Randalselven
i en høide af 450 m. o. h. Den fortsætter herfra med jevnt
fald sydvestlig, indtil den ved gaarden Neset optager Virvaselven.
[Virvaselven kommer fra Vir vat». 2.7 km.3 stort, 644 m. o. h.,
vest for grændserøs no. 224, hvorfra elven gaar vestover og siden
nordover med jevnt fald gjennem et dalføre, hvor der findes endel
birkeskog. Den optager søndenfra Bæveraaen fra det lille
Bæver-vatn, 692 m. o. h., nord for grændserøs no. 22.3, Marmorros, samt
flere mindre bække, hvoraf de største er Blerekelve» fra Blerekvøtn,
2.SI km.2 stort, 696 m. o. h., samt Langbergbækken, som kommer
fra sydskraaningen af Langberget, 735 m.
Ved Neset danner Randalselven en liden fos, Rausandfossen.
hvorpaa vasdraget fortsætter nordvestlig med jevn strid strøm,
indtil den ca. 2 km. nedenfor danner den omtrent 10 m. høie
Silfoss. Derpaa gaar elven atter med jevn strøm, grener sig i
flere arme og danner ca. 2 km. nedenfor gaarden Raufjeldet to
fosser, Ovre Raufjeldfoss, ca. 15 m. høi, og Xedre Raufjeldfoss. ca.
30 m. høi. Begge disse ligger i berglændt terræn. Kort nedenfor
optages nordenfra Bjellaaen.
Bjellaaen kommer nordenfra Bjellaavøtn, hvoraf det øvre,
705 m. o. h., ligger i Saltdalen, medens det nedre ligger i Mo
herred. Bjellaaen gaar sydover tildels gjennem et myrlændt
terræn. Den har nederst endel smaafosser, men ellers et jevnt
stærkt fald, mest mellem myrlændte bredder.
Ved udløbet af Bjellaaen er Ranenelven allerede kommen
ned til en høide af omtrent 200 in. o. li. Den fortsætter herfra
ret mod vest og optager 4 km. nedenfor Stormdalsaaen.
[Stormdalsaaen næres fra de store bræer, der ligger paa den
vilde fjeldmark mellem Bjellaadalen og Svartisen. Stormdalselven
lober forst som en strid fjeldelv gjennem et trangt og vildt
dal-føre og optager saavel østenfra som vestenfra flere tilløb. Det
største af disse er Lille Stormdalselven. der med stærkt fald kommer
ned fra bræerne paa nordsiden af Svartisfjeldet, 1 285 ni., og
optages ca. 5 km. ovenfor Stormdalsgaardene. Ved aamotet ligger
elven i en høide af 350 m. o. h., og herfra bøier saa vasdraget
østover og gaar paa et stykke af ca. 10 km. med lidet stærkt
fahl tildels mellem meget myrlændte bredder, indtil den kort
ovenfor Breivikgaardene atter begynder at faa stærk strøm og
danner en omtrent 40 m. høi, bråt fos, Stormdals fossen. Nedenfor
fossen er en grotte, Marmor grotten, hvorfra elven fortsætter dybt
nede i en trang dal og optager nordenfra Tespa, der kommer
nordenfra det lille Tespvatn. 700 m. o. h., hvorfra den gaar
sydover med strid strøm, øverst i et noksaa vidt, men nederst
i et trangt dalføre, indtil den falder ud i Stormdalselven.
Langs Tespa er bygget telegraflinjen, der forbinder Salten med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
