- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
412

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412

NORDLANDS AMT.

afsmeltningen fra bræen fører en stor vandmængde. I den
vestligste del kommer Glaamaaga ned fra Fiatisen; den optager Oster
(lalselven, som kommer fra Østerdalsisen, og som nedenfor løber
gjennem Glaamvatn, 142 m. o. h. Glaamaaga falder i en mængde
arme ud i den nordvestlige ende af Langvatn. Glaamaaga fører
en stor mængde sand og slam med sig og har i tidernes løb
opgrundet hele den nordlige del af Langvatn.

Andre elve, der falder ud i den nordlige del af Langvatn,
er Leiraaga fra Hogtuvbræen, 1 291 m., og Trolcldalsaaga fra
Trolddalsvatn, kort syd for Hogtuvbræen, samt Bavnaaga, der
kommer nordenfra Mangholmvatn, 445 m. o. h.

Det storste tillob til Langvatn er imidlertid Blakkaaga, der
falder ud i vandets østende. Denne kommer fra Stupaafjeldét,
1 437 m., mellem Beieren og Kanen og gaar sydover gjennem
en trang, vild fjelddal og optager en mængde bræelve vestenfra
Svartisens jokler og østenfra Stormdalsfjeldets snemarker. I den
nederste del har elven et temmelig bredt, oporet leie og
gjennemløber tildels myrlænde. Faldet er i den overste del stærkt, men
nederst gaar elven i lange strømme. Større fosser er der ikke i
vasdraget.

Langvatns udlob er fra den østligste ende lige ved udløbet
af Blakkaaga. Elveosen er meget bred og ligger i lose afieiringer.
Paa den omtrent 7 km. lange strækning fra Langvatn og til
Ranen-elven gaar Langvasaaen rolig i et bredt elveleie mellem flade
bredder. Langvasaaen forer paa de aarstider, da det smelter paa
bræerne, en stor vandmængde og er endog nedenfor Langvatn meget
slamforende. Lige ovenfor udløbet er et stærkt benyttet fa’rgested

Omtrent 1 km. nedenfor aamotet med Langvasaaen danner
Ranene!ven sin største fos, Reinfossen. Denne har et fald af ca.
20 m. og ligger mellem fast berg paa begge sider, hvor der har
dannet sig store jættegryder. Denne fos eies af
Dunderlands-dalens jernmalmkompani og er, som nævnt, tænkt udbygget og
benyttet til drift af kompaniets anlæg. Nedenfor udvider elven sig,
men danner kort nedenfor den ca. 4 m. høie Kobfoss og fortsætter
som en bred elv i et bugtet, roligt lob, til den falder ud i
Ranen-fjorden. Paa dette stykke optages søndenfra to tilløb, Plura og
Tveraaen.

[Plura kommer ind fra Sverige ved grændseros no. 221,
Fmvasrøs, og gjennemstrømmer det paa grændsen liggende Lille
Vmvatn, 639 m. o. h., hvorfra den kaldes Lille Uma. Den gaar
først nordover gjennem nogle store myrer, gjennemløber det lille
Bledikvatn, 636 m. o. h., og optager østenfra Kvefsendalselven, der
kommer fra sydskraaningen af Junkerfjeldet, 1463 ni. o. h. Senere
gjennemløber elven de ganske betydelige Kalvøtn (IAlle Kalvatn,
2.6 km.2 stort, 551 m. o. h., og Store Kalvatn, 6 km.2 stort,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free