- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
419

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VASDRAG.

.-419

Der er anledning til dam lige ved ndlobet af Storglaamvatn
paa begge sider af den lille holme. Men bredderne er her —
især paa vestsiden — mere slakke, delvis storstenede og
grusbelagte. Bedste anledning til dam er ved den foran nævnte
indsnevring af elven, ca. 800 m. fra udløbet. Nedslagsdistriktet
er her 220 km.2 og hoiden over havet ca. 500 m. Bredderne
er steile, delvis grusbelagte, delvis forvitret fjeld; der er ikke
langt til fast fjeld, der stikker frem ved elveu lige nedenfor.
Bredden af elven er omtrent 10 m.

.Fykanvatn kan let opdæmmes i stor hoide; fast fjeld, granit,
staar paa begge sider. Bredden af elven er omtrent 15 m.

Nedre Navervatn er ligeledes let at opdæmme; ogsaa her er
der fast fjeld paa begge sider.

Fykanaagas vand kan mærkes omtrent 8 km. ude i fjorden,
idet sjøen her har en gulgraa farve. Strømmen er ogsaa
mærkbar langt ude. Ved ostlig vind skal duren af Fykanfossen
kunne hores til Ørnes.

Adkomsten til Storglaamvatn gaar om vaaren paa sydsiden
af elven, idet man da kan komme rundt Fykanvatn og langs
elven paa suebroer. Skal man passere langs sydsiden
ud-paa sommeren, maa man ro over Fykanvatn. Baad maa da
trækkes op fra sjøen over det glatte berg paa vestsiden af
fossen, hvilket er meget besværligt og ikke ganske farefrit.

Adkomsten til Storglaamvatn paa nordsiden af elven gaar
op langs fossen opover Fykanlien, den skogbevoksede li
nordenfor Fykanvatn; adskillige omveie maa gjøres, før man
naar op paa Rebenfjeldet, 1002 m.; over de her beliggende
snebræer fortsætter man med kurs paa Navern, og man maa da
passere Naveraaga. Denne er ikke vadbar overalt, bedst i
nærheden af Øvre Navervatns udløb. Videre er farbart søndenom
Navern, mellem vandene, 538 og 600 m. o. h., derpaa kan gaaes
lige paa udløbet af Storglaamvatn. Østenfor Navern er fjeldet
væsentlig kalkfjeld, et karstlandskab.

Fykanaaens navn synes at komme af fjükandi, particip af
.fjtika, fyge, drives gjennem luften med stor fart.

Glaamvatn, 501 m. o. h., har afløb mod syd og falder ved
gaarden Glaamen ud i Glaamfjorden ikke langt fra bunden.

Selstadelven har kilder fra Glaambræen og gaar sydvestlig ud
i Glaamfjorden ved Gaarden Selstad.

Rismaalselven kommer fra et vand, 714 m. o. h., og gaar i
nordlig retning med stærkt fald ned til Rismaalsvatn, 441 m. o. h.,
lober saa ogsaa med stærkt faldt ned i Næverdalen og ud i
Nceverdalsvatn, 56 m. o. h., og herfra ud i Sandviken ved
gaarden Næverdal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free