- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVIII. Nordlands Amt. Første del (1907) /
422

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422

NORDLANDS AMT.

Sundsfjordelven orer op ganske stærkt, især i flomtiden.
Selv i tor aarstid forer denne elv meget vand.

I trakterne mellem Feldvatn og Storglaamvatn falder meget
sne, og denne ligger længe udover sommeren. Storvatn var
saavidt begyndt at gaa op i slutningen af juni i 1906. De
øvrige vande var endnu helt tilfrosne. Paa Sundsfjorden kan i
strenge vintre lægge sig tyk is helt ud til Havneset, uagtet
der er stærk strøm i fjorden.

Forsaavasdraget i Gildeskaal med et nedslagsdistrikt af 52.8
km.-har sine kilder paa det hoie fjeld söndenfor Sokumvatn. I midten
af juni 1906 var Sokumvatn samt begge Forsaavøtn isbelagt, og
store sneskavler laa overalt i fjeldene omkring. Mellem
Sokumvatn, 5.7 km.2, 352 m. o. h., og Øvre Forsaavatn, 0.50 km.2, kan
man ved lav vandstand springe over paa stenene, ved høi
vandstand kan man ro. Mellem Øvre og Nedre Forsaavatn, 0.25 km.-’,
gaar elven i storstenet nr, og den kan vanskelig passeres. Efter
udlobet af Nedre Forsaavatn, hvor nedslagsdistriktet er 44.4
km.-og høiden ca. 330 m. o. h., gaar elven med svagt fald ca. 800 m.
nordover, hvorpaa den i et trangt skar, ca. 20 m. bredt oventil,
mellem berghammere styrter sig ned i en vild, trang dal, dannende
en 10 m. bred og 40 m. høi fos med næsten lodret fald. Fjeldet
paa begge sider af fossen er meget forrevet, da isen har
los-sprængt store blokke. Gjennem den trange dal fortsætter elven
videre mod nord i stridt, delvis fossende lob, indtil den i en
55 m. høi fos, Forsacifossen, falder lige i sjøen udover et svaberg.
Faldets længde er ca. 200 ni. Den ostre bred øverst i fossen er
bråt, delvis uret, den vestre slakkere og med mosgroet fast fjeld.

I dette vasdrag er der, saavidt kunde sees, ikke god
anledning til dam. Ved udlobet af Forsaavatn er terrænet paa begge
sider ganske lavt, et par meter hoiere end elven, med fast fjeld
overalt.

Breivikelven kommer fra Memaurtind, har i begyndelsen et
roligt lob, danner senere smaa fossefald; den falder ud i fjorden
straks nord for Breivikgaardene. Elven er 5 til 10 m. bred og
ikke meget dyb. Længden er 3.5 km.

Hellervikelven kommer fra Durmaalstind, danner Kisfjeldvatn
og falder ud i Sorfjorden nord for Hellerviken, hvor der er
adskillig oporing. Længden er 3.5 km.

Einvoldelven lober nordover, forsvinder et stykke i uren ret
ost for Nubben og falder ud ved bunden af Kjellingosen ved
Einvoldgaardene, hvor der er bro. Længden er 3 km.

Kjellingelven dannes af fjeldbække i Øverdalen og har paa den
förste halve kilometer et fald paa 200 ni., men løber saa stille og i et
bugtet løb gjennem det myrlændte dalføre, indtil den falder tid
i Kjellingosen, hvor den orer op. Nær mundingen er 2 kverne;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:49:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/18-1/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free