Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
NORDLANDS AMT.
elende jorder, og isgangen kan ogsaa ofte være generende især
i den nedre del af elven ved faldende sjo.
Paa elven er færdsel med flaader, idet tjære, bark, næver,
huder og lignende flodes fra Tollaaen og til Moldjord paa
tømmer-flaader. Nogen storre tømmerflødning er der dog ikke, men
der flødes nogle tusen favne birkeved; denne samles ved
lænser i mundingen, og naar lænserne af og til sprænges, driver
veden udover fjorden, da den mod godtgjørelse pr. favn opfiskes
af beboerne langs stranden.
I Beierelven er der endel laks og sjøørret, som gaar op til
under Hoiforsen, samt røyr og ørret. Noget fiskeri af betydning
drives ikke, laksefisket foregaar mest med stang, som regel kun
til husbehov. En af de bedste fiskepladse er ved Tollaagas udlob
i Storaaga, forinden dens klare vand har blandet sig med
Stor-aagas brævand. Laksen gaar sjelden saalangt før i august, og
den holder sig gjerne paa ostsiden, naar den kommer nær Tollaaga,
fordi vandet her er klarest. Beierelvens længde er ca. 54 km.
[Storaagas tilløb vestfra er Graataaga, Eiteraaga og Arstadaaga
og ostfra Tveraaga, Tollaaga. Ramsgjelelven (Store Gjeddaaga) og
Lille Gjeddaaga.
Graataaga, kommer fra herredsgrænsen mod Melø fra
Skjel-aatinds og Nordre Glaamvasfjelds skraaninger; der. vokser hurtig
ved talrige tilløb; Vegdalselven fra Vegdalsvatn er et af de
betydeligste. Først gaar elven rolig med enkelte udvidelser og er
som regel vadbar; efterat den har optaget Vegdalselven bliver
bredderne steile og elven strid undtagen paa strækningen
Kysknes—Rønaabak, hvor baad kan benyttes, og hvor bredderne
er låve; i elveleiet er der her låve, græsklædte øer. Paa den
nedre del har elven en bredde af optil 50 ä 60 m., intetsteds
under 20 m.; dybden gaar op til 2 ä 3 m.; bunden er som
regel meget stenet.
Elven er daarlig forsynet med broer. Straks for den falder
ud i Storaaga, forer bygdeveien paa en solid bro over; lige
nedenfor Kysknespladsene ligger der undertiden en primitiv klop
over til nærmeste o, hvorfra der saa kan vades videre over.
Lidt længere oppe i dalen, hvor fjeldskraaningerne er bratte og
sneskredene hyppige, pleier som regel sneen aaret rundt at danne
bro over elven. Der er lidt orret; men fisket er uden nogen
betydning. Elvens længde er ca. 25 km.
Foruden Vegdalselv har Graataaga talrige tilløb: Kyskaaga
kommer ostfra, og Simleelven, Store og Lille Rønnaaga samt Lille
Graataaga kommer vestfra.
Lille Graataaga er den vandrigeste og mærkeligste. Elven
lober ud af Lille Graataavotn, forener sig med Stabbursaaga og
-farer ned igjennem Tiurdalen, hvor den har et underjordisk lob
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
